Jeg bliver ofte spurgt, hvad det er der gør, at jeg kaster mig ud i et projekt som TeenTrivsel, især når det offentlige har så mange tilbud.
Det vil jeg rigtig gerne svare på:
For det første, så ELSKER jeg min profession og tager den meget seriøst - jeg føler virkelig, at jeg har noget at bidrage med og tror på, at jeg kan gøre en forskel for teenagere, som af en årsag ikke trives.
For det andet, har jeg igennem mange år tidligere arbejdet for kommunen, hvilket jeg også elskede og værdsatte. Jeg synes det er fantastisk, at Danmark har et velfærdssystem, med rigtig gode muligheder for støtte og behandling. Dog er der en udfordring, som fra mit synspunkt presser sig på....VENTELISTER, grundet nedskæring i ressourcer og øget administration og dokumentation!
Har du som forælder tid til at lade dit barn stå på en venteliste til at få hjælp, hvis der ikke er trivsel? - NEJ VEL?
Derfor giver jeg og mit fantastiske team muligheden for, at gøre en indsats imens vi venter....for der kan altid gøres noget.
Selvom et barn / en ung står i kø til for eksempel at få lavet en børnefaglig undersøgelse eller noget andet, er det helt sikkert, at der kan skabes en bedring i trivsel, ved at lave nogle små ændringer i hverdagen eller eller blot få muligheden for at samtale. Nogle gange er det ganske få redskaber der skal tages i brug, for at barnet / den unge og familien føler sig hørt og forstået og allerede der, kan der ske en mirakuløs forandring i trivsel.
Det at man investerer i et forløb hos TeenTrivsel, betyder jo ikke at man skal sige nej tak til de offentlige tilbud, men se det som et stærkt supplement til eventuel behandling og under ventetid.
Teenagerne især, mangler handling nu og her, da de "lige" om lidt skal videre i uddannelsessystemet og de er tæt på at blive defineret som voksne på papiret. Og hvis hjælpen ikke er indtruffet inden det fyldte 18 år, så bliver alting bare mere kompliceret.