All Posts by TeenTrivsel

Kommunikation med din teenager der gavner

Teenagere er dovne!

Teenagere er flabede!

Teenagere er ugidelige!

Teenagere hører det de vil høre!

Teenagere er ikke til at snakke med!

Jeg hører det om og om igen... At det er svært at kommunikere med teenageren i huset uden at der bliver et kæmpe cirkus ud af det - eller også sker der absolut intet.

Sådan kan det i hvert fald føles, når man som voksen gerne vil have en besked og et budskab igennem.

Enten bliver du ignoreret eller også oplever du surhed!

Men der er ting, som du som den voksne i forholdet kan gøre... og idag giver jeg dig noget du kan arbejde med, for at birdrage til en sund og stærk kommunikation med teenageren.

3 strategier til at give en meningsfuld samtale

1: Spørg om lov

Som den voksne, vil jeg gerne minde dig om, at du er den i forholdet med teenageren der har mest POWER.

Og hvad mener jeg med det... Jo, som voksen er du den der bestemmer, den der har magten over penge, over hvilken mad der bliver serveret og andre generelle beslutninger i familien.

Teenagere har selvfølgelig magten over sine egne handlinger, men der vil altid være uligevægt i jeres overordnede POWER eller magt.

Teenageren er i en udviklingsproces hvor hjernen forbereder sig til voksenlivet og mere selvstændige beslutninger, men stadig foregår det ikke så rationelt, som forældre kunne ønske.

Og derfor ender uligevægten ofte i kontroverser, hvilket kan ødelægge enhver hyggelig aften eller weekend for hele familien.

MEN... Som den voksne, er der ting du kan gøre for at udligne den uligevægtige power og møde teenageren på et plan, hvor han/hun faktisk også føler sig mødt og forstået.

Spørg om lov...! 

"Hey... ville det være OK at vi skifter emne"? 

"Tænker du, at vi kunne finde et tidspunkt, hvor vi kan tale om skolen"?

"(Banke på) "Må jeg komme ind på dit værelse"?

På denne måde viser du respekt og forståelse og nogle gange må du respektere et nej og sige "Det er helt i orden, kan vi gøre det senere"?

Det vi jo i virkeligheden alle sammen ønsker, er at opdrage vores børn til at blive glade, positive, imødekommende og respektfulde voksne. Og det er altså sværere at opnå, hvis de hver gang de er i kommunikation med en voksen ender i et skænderi og mødes af vrede, skuffelse og opgivenhed.

Ved at spørge om lov... er det i din magt som voksen, at mindske modstand og give teenageren noget at din POWER!

2: Vær passende sårbare 

Du er kun et menneske! Og du har ikke styr på alt...

Og gæt engang... det er din teenager altså stor nok til at gennemskue!

Det kan være stressende at passe hus og hjem samtidig med, at du skal dyrke din karriere.

Du har også oplevelser med fra tiden som teenager, som har gjort rigtig ondt...

Du bliver også bange og bekymret for ting her i livet...

Lad være med at tro, at du kan skjule dine følelser for din teenager. Og forsøg i stedet at dele dine oplevelser - OG HER KOMMER DET VIGTIGE SÅ - Del det der er passende...

For selvfølgelig skal du ikke dele ægteskabsproblematikker og i den dur!

Men del med din teenager, hvordan det var for dig at få din første menstruation eller at du også synes det var svært at få venner i skolen.

Del med din teenager, at du også kan blive rigtig bange og bekymret, når du skal tale for en forsamling.

Del med din teenager, at du bliver rigtig træt og irritabel, når der er noget på arbejde der nager dig.

Del med din teenager, at du også synes det er virkelig skræmmende med al den terror ude i den store verden.

Ved at dele og være sårbar viser du, at du også blot er et menneske med følelser og du giver teenageren noget at spejle sig i.

Igen skruer du lidt ned for din egen POWER og møder den sårbarhed, som teenageren står i. Dette giver en klar følelse af at føle sig mødt, forstået og ligeværdig, hvilket er enormt vigtigt i jeres kommunikation.

Husk på, at teenageren ser det totalt "perfekte" billede af verden i følge de sociale medier og kommer let til at føle sig forkerte, fordi de ikke lever op til det glansbillede. Så derfor er det desto endnu mere vigtigt, at du ikke også forsøger at vise dem, at følelser skjules og sårbarheder gemmes.

Et stærkt menneske, er et menneske der står ved alle sine fejl, mangler og sårbarheder!

Vi har dem nemlig alle.....

3: Lyt, lyt, lyt

Teenagere vil gerne dele deres historier, selvom man ikke altid skulle tro det! Men sagen er den, at de kun deler, der hvor det er trygt.

Og hvor er det så trygt?

Det er det, der hvor der er voksne, der har tid til at lytte!

De fleste steder, hvor kommunikation er en udfordring, er der helt klart ofte problemer med at lytte!

At lytte, er en af de vigtigste færdigheder, du som voksen, kan øve dig på i kommunikation med din teenager.

Voksne elsker at høre sig selv tale og de er meget ofte eksperter i at afbryde i stedet for at lytte og særligt i en diskussion.

Teenagere gider ikke dele ting med voksne, hvis de sjældent bliver mødt med dybde og anerkendelse.

Svar dig selv ærligt på dette....

Hvor ofte sidder du med næsen peget ind i en skærm, når du kommunikerer med din teenager?

Hvor ofte kommer du til at hæve stemmen, når din teenager modarbejder dig?

Hvor ofte har du og din teenager en samtale, hvor der er tid til fordybelse?

Hvis teenageren stiller dig et spørgsmål, så stil gerne et spørgsmål tilbage... Ofte handler spørgsmål ikke om at få svar, men nærmere om at skabe kontakt og relation.

Tag dig selv i at fortælle, hvor travlt du har og ikke har tid til dit og dat... det giver teenageren en følelse af, at du i forvejen har nok at se til og blot vil føle sig forstyrrende i kontakten med dig.

Hvis du virkelig ønsker en positiv kommunikation med din teenager, så start på din egen hjemmebane og tænk disse 3 tips ind i DIN måde at kommunikere på!


Alt dette gavner naturligvis også selvværdet... Og apropos selvværd, sidder jeg og arbejder på et online kursus til din teenager om netop dette emne... 

Tænker du, at dette kunne have relevans for din teenager, så sørg for ikke at gå glip af, når jeg launcher kurset en gang i løbet af sommeren (har ikke lige fastsat en endelig dato endnu).

I mellemtiden kan du muntre dig med denne gave fra mig til dig!

Og modtage fremtidige værdifulde blog indlæg.

10 RÅD TIL KOMMUNIKATION MED TEENAGEREN

Teenagere

Følelsen af ensomhed og mangel på venner, kan vælte hele din teenagers verden!

Følelsen af ensomhed og mangel på venner, kan vælte hele din teenagers verden!

Behovet for at være en del af en gruppe eller et fælleskab og følelsen af accept er KÆMPE stort for teenagere.

Derfor vil du opleve, at nogle teenagere vil gøre næsten hvad som helst, for at finde og holde på sine venner. Det er i den periode, at du også vil føle, at din teenager er ligeglad med dig og resten af familien. Vennerne er det vigtigste i verden lige nu!

Valget af venner er dog ikke ligegyldigt og kan have en stor betydning for fremtiden.

Det dårlige selskab

Nogen unge føler sig så ensomme eller anderledes, at de ender sammen med de kammerater, som nok er dem vi voksne ville kalde for det dårlige selskab.

De søger derhen, hvor der nu engang kan findes accept og hvor det føles som om, at de andre gerne vil være sammen med dem, så er de glade. Det betyder dog nogle gange, at det er let at blive lokket til at gøre noget, som man ellers godt ved ikke er så rigtigt.

Alkohol, rygning, stoffer, vold og kriminalitet, kan blive en del af hverdagen i værste tilfælde. For nogen er dårlige venner bedre end ingen venner.

Gruppepres er noget af det værste din teenager kan stå overfor, for følger man ikke gruppen, så er man ude i kulden. Denne form for venskaber, kan ødelægge fremtiden for din teenager.

3. hjul

Alt for mange af de teenagere jeg snakker med, føler sig som trediehjul. De er en del af et fællesskab, men bliver aldrig valgt eller spurgt som den første. De holder sig måske lidt ubevidst tilbage, fordi de ikke har følelsen af, at være god nok og tager derfor til takke med den opmærksomhed de får. De accepterer, kun at blive valgt først til, når den ene ven eller veninde er syg eller på ferie. Og finder sig i at gå tilbage til 3. pladsen, når den anden ven eller veninde er tilbage igen.

Det vil ofte være de teenagere, der ofrer for spydige bemærkninger fra de andre, som kan tolkes, som en form for mobning, selvom det hedder sig at det var en joke. Det vil være svært at sige fra i disse situationer, der også er en situation her, hvor teenageren hænger sig fat i følelsen af, trods alt at være en del af en gruppe.

Følelsen af ensomhed, vil i perioder overmande denne teenager.

De populære og perfektionisterne

Selvom man er populær og dygtig til det meste, kan denne gruppe af teenagere også være meget hårdt ramt. For er man en del af denne gruppe, følger der ofte et kæmpemæssigt pres og stressniveauet vil kunne vælte dem. 

De vil føle at lave karakterer vil bringe dem ud af fælleskabet, at de ikke er gode nok, hvis de ikke går i det rigtige tøj eller får flest likes på instagram eller har flest streaks på Snapchat. Der vil ofte være en konkurrence kørende (helt ubevidst) om at være den flotteste og den dygtigste, som gør venskaberne sårbare og konfliktfyldte.

Igen kan følelsen af ensomhed overmande og stress kan vælte hverdagen.

Helt udenfor

Desværre findes der teenagere, som slet ikke er en del af et fælleskab. De føler sig anderledes og forkerte - de bliver mobbet eller frosset ude.

De opbygger med tiden et ekstremt lavt selvværd og kan have svært ved at se noget lys for fremtiden.

De vil ofte isolere sig derhjemme, gerne på værelset foran en skærm med lyset slukket og nedrullede gardiner.

Nogle vil være kede af det og måske direkte deprimerede - andre vil virke ligeglade (uden at være det) og forholde sig passivt til at opsøge nye venner.

De sunde venskaber

De sundeste og bedste venskaber er dem, hvor teenagerne kan presse hinanden positivt, til at være den bedste udgave af sig selv. Venner som giver hinanden troen på, at det at være sig selv er den stærkeste adfærd man kan have.

At de bakker hinanden op i, at man er OK som man er og at det er OK at fejle. 

De stoler på hinanden og hjælper hinanden i svære tider. De støtter hinanden i at sige fra når det er nødvendigt.

De anerkender og viser hinanden respekt! 

Lad din teenager læse denne blogpost og find sammen ud af, hvilken kategori han eller hun ligner mest!

Og tal så om følgende...

  1. Undgå at tage alting personligt - en hyppig grund til konflikter imellem venner, er ofte pga dårligt humør. Og det er vigtigt at lære at, at alle teenagere lider af store humørsvingninger og er derfor ofte er meget pirrelige. Og ved humørsvingninger opstår konflikter noget nemmere... Det er vigtigt at forstå at konflikten ikke altid handler om dig, men om den andens humør. I dårligt humør er det som om, at medfølelse, overblik og fornuft forsvinder. Så hvis en god ven snerrer, så vil det typisk handle om personen selv og ikke dig.
  2. Tal om de svære ting - Det er altid den nemmeste løsning, at undlade at tale om det der er svært og gemme sine triste følelser. Men i stedet for, at blive ved med, at bære rundt på bitterhed, vrede og tristhed. Så tal med dine venner om det der er svært. Fortæl at det ikke føles rart, når du ikke bliver inviteret til en fest. Eller at du blev ked af det, pga noget nogen har sagt osv. Venskaber vil også føles stærkere, hvis I kan dele både, smerte, frustration, vrede, glæde og god humor.
  3. Ryd op i dine venner - Prøv at mærke efter, hvilke venner der er sunde for dig og hvilke du måske burde bruge mindre energi på. Løs konflikterne i de venskaber der virkelig betyder noget for dig og giv slip på de "venner", som alligevel ikke vil dig og som du håbløst kan jagte resten af dit skoleliv. De venner der virkelig betyder noget for dig, skal du turde, at fortælle sandheden, hvis du synes der er noget I kan gøre anderledes og ikke være bange for at miste venskabet.
  4. Giv værdi til dine venner - selvom det i perioder føles som om, at du er den eneste der giver (dig der ringer, dig der inviterer, dig der trøster osv.), så vid med dig selv, at du er en super god ven og hvad du har givet godt ud, kommer ikke skidt tilbage. Din ven har måske brug for, at det er dig der tager initiativet. Vær blot opmærksom på, om du bliver udnyttet. Hvis dette er tilfældet er det jo en anden sag. Men når du giver, vil det føles rart og tilfredsstillende for dig selv også, og dine venner vil værdsætte dig,- også senere i livet.
  5. Stop med at tale grimt om andre og brokke dig over alting - nogen gange kan det blive en virkelig dårlig vane, at brokke sig og synes at folk er dumme og aktiviteter er trælse. Det bliver andre ofte meget trætte af at høre på, eller også smitter det, så hele din vennekreds, bliver sådan en omgang brokkehoveder. Det giver en ekstremt negativ energi og det vil være svært at få nye venner. Du kan risikere, at blive kendt for at sladre og svine andre.

Hvis dit barn har svært ved venskaber og ikke trives, er du velkommen til at tage fat i mig, så vi kan finde nye løsninger.

KONTAKT TEENTRIVSEL

Selvom man er en humørsvingende, besværlig teenager, har man krav på sunde venskaber.

Kærligst Susanne






Sådan hjælper du din teenager med at takle bekymring og angst

Sådan hjælper du din teenager med at takle bekymringer og angst

Det er vigtigt først at se tegnene på bekymring og angst og lære at forstå, hvad det er der sker i hjernen, når følelserne tager over.

Bekymringer og angst er svært for alle at takle, men i tiden som teenager, kan det fylde ekstremt og tage fuldstændig overhånd.

Tankerne blæser derudaf, med modstridende dialoger... jeg beskriver det gerne, som "den lille djævel på den ene skulder" og "den lille engel" på den anden skulder" præcis ligesom vi kender det fra tegneserier.


Desværre får den lille djævel ofte rigtig meget taletid, og er den stemme, der fortæller din teenager:

  •  at der nok ikke er nogen der kan lide mig
  • at jeg ikke er god til noget
  • at jeg er grim og kun har grimt tøj
  • at det er bedst at blive hjemme
  • at alt kan være ligemeget

Det er også den der fortæller din teenager, at han/hun er:

  • er bange for mørke
  • er bange for at miste
  • er bange for terror
  • er bange for at være alene
  • er bange for at sove ude

Det er fuldstændig normalt at have en lille djævel, med angst og bekymring siddende på sin ene skulder, men når den taler så højt og så meget, at teenageren, bliver begrænset i sin hverdag, så kan det kun gå for langsomt med, at sætte hjælp ind.

Med en tilstand hvor hverdagen er styret af angst og bekymring, følger også en lav selvfølelse. Denne følelse kommer af, at når man ikke fungerer optimalt iblandt sine venner, så føler man sig anderledes ofte uduelig, da det kan være svært at deltage i aktiviteter og vise glæde.

Her er der et par ting der rart for dig at vide, når din teenager plaget af angst og bekymring

Angst har ikke noget at gøre med styrke, karakter eller mod!

Teenagere med angst er ofte stærke og modige - angst og mod kommer altid sammen.

At være modig betyder ikke, at du aldrig er bange og hvis du ikke er bange er der ingen grund til, at være modig.

Teenagere med angst udfordrer deres mod konstant og bringer sig selv ud til kanten hver gang de skal gøre noget, som de er bange for.

Nogle gange er hjernen helt forkert på den...

Angst og bekymring sker fordi, at hjernen tror, at der er fare på færde.

Vores hjerne er jo så smart indrettet, at den kan redde os fra de værste ulykker, ved at udløse alarmsignaler, hvis der sker noget farligt.

Men nogle gange, så er hjernen helt forkert på den... og skaber urealistiske tanker. Den tror at der er fare i sigte og starter derfor hele alarmsystemet uden grund.

Angst og svær bekymring ses meget ofte hos børn og unge

1 ud af 10 børn i Danmark oplever en periode med angst og svær bekymring, så der findes i gennemsnit minimum 2 i hver klasse. 

Alle oplever angst også den unødvendige angst

Vi kender det alle - oplevelsen af at være bange for noget, for bagefter at erfare, at det da vist slet ikke var nødvendigt at bruge SÅ meget energi på.

Men for nogen overtager det evnen til at føre en normal hverdag.

Angst er en følelse ikke en personlighed

Angst er ikke noget, der kan definere din teenagers personlighed. Det er en følelse der vil komme og gå og vil være en del af alle mennesker hele livet. Vi skal blot hjælpe de børn, der er begrænset i deres hverdag af angst.

Hjernen gør bare det den er skabt til

Hjernen er fantastisk og det den i virkeligheden gør er blot, at passe på os. Nogen gange bliver den lidt "curling" -agtig og overbeskytter os mennesker. Men vi skal huske, at hjernen og angsten er skabt til at holde os i live.

Hvordan ser angsten ud?

Tanker...
  • Negative tanker
  • Svære bekymringer

Tanker som tænker:

  • Hvad nu hvis?
  • Tanker om at blive bedømt af andre.
  • Tanker om at være utilpas med sig selv.
  • Små bekymringer der vokser sig til store og uoverskuelige problemer.
  • Tanker om sygdomme.
  • Tanker om død og ødelæggelse.
Følelser...
  • Bange eller bekymret
  • Ked af det
  • Frustreret
  • Overvældet
  • Panisk
  • En følelse af at krop og hjerne er skilt ad og ude af kontrol
Fysisk...
  • Hjertebanken
  • Ondt i maven
  • Spændte muskler
  • Rystende hænder og krop
  • Sved
  • Kvalme
  • Svimmel
  • Gråd
Opførsel / handlinger...
  • Bider negle
  • Piller i huden
  • Trækker hår ud
  • Undgåelse af bestemte situationer
  • Gøre ting som faste ritualer
  • Slå
  • Gemme sig

Alle disse handlinger benyttes af personen der har angst, for at få et quick fix til at fjerne de bange følelser.

Med angst følger ofte også svære søvnproblemer

Pga tankemylder og bekymringstanker, er søvn ofte en meget stor udfordring for teenagere med angst.

Det er vigtigt at få din teenager til at forstå, at det ikke er en skam at have angst eller meget svære bekymringer.

Ligeledes er det vigtigt at få hjælp til at forstå angsten og lære at træne hjernen til at finde ud af hvornår at angsten er velkommen og hvornår den burde holde sig væk.

Du ser helt sikker nogle af disse symptomer hos din teenager og helt sikkert også i dig selv. Måske tænker du, ja, men det er ikke noget problem i hverdagen... 

Er det din tanke, så smut du bare videre - din teenager er sund og rask.

Men ser du en begrænset hverdag for din teenager pga. angst, bekymring og lavt selvværd, så få hjælp til ham eller hende, inden det får større og mere dybdeliggende konsekvenser ind i voksenlivet.

Kontakt mig gerne for yderligere information:

Kærligst Susanne



Forældre til teenagere, kan også føle sig presset

Forældre til teenagere kan også være pressede

Det er ikke sjældent, at jeg komme ud til familier, hvor det ikke kun er teenageren der er presset og har symptomer på stress, angst og depression.

Depression er i dag den 4. største folkesygdom på verdensplan og WHO spår, at depression i år 2028 vil ligge som nummer 1 på listen. Virkelig en skræmmende statistik. Hvad er det, der tricker vores psyke så voldsomt? Det kan der naturligvis være rigtig mange grunde til, men jeg vil lige forsøge at komme omkring nogle få ting her.

  • Der er naturligvis grunde som traumer, sorg, økonomiske udfordringer og arbejdsløshed.
  • Lige nu er der sikkert også flere af os, der kan mærke, at sommeren i år endte med at indeholde rigtig mange regnvejrsdage og derfor blev vi ikke tanket op af solens stråler, så vi kan klare os vinteren igennem. Rigtig mange af os, oplever den såkaldte vinterdepression, som lige nu langsom sniger sig ind på os i takt med, at efterårets og vinterens mørke tiltager. 
  • Hvad kom først hønen eller ægget? Sådan kan vi godt sige, når vi taler om rygning i forbindelse med depression. Folk der er deprimerede har en større tendens til at ryge, for tobak er et rusmiddel, som øger produktionen af dopamin og serotonin i blodet, som også er det der tilføres ved antidepressiv medicin. Derfor vil det have en beroligende effekt på den korte bane.
  • Modsat har rygning en række ulemper, som skaber ubalance i hjernens kemi, og vil provokere større humørsvingninger og i sidste ende blot vil provokere psykisk ubalance.
  • Vores søvnvaner provokerer i den grad også vores psykiske tilgang til livet. Ved underskud af søvn, opstår irritation, træthed, hovepine, tristhed og måske i sidste ende depression.
  • Et overforbrug af sociale medier, står lige nu meget højt på listen over trickere. Vi får et forvrænget billede af virkeligheden og forsøger at leve op tl krav, som der i virkeligheden ikke er nogen der kan leve op til. Vi afskærer os i en vis grad fra social interaktion og får sværere og sværere ved at kommunikere med mennesker omkring os. Igen kan man tale lidt om hønen og ægget... bruger folk der er deprimerede mere tid på nettet? Eller bliver man deprimeret af at benytte internettet? I hvert fald ses der en sammen knytning imellem brug af sociale medier og depression.
  • Vi æder nyhederne råt, vi ser hele tiden indslag om terror, mord, krig, incest, børneporno, sygdom og ødelæggelse. Og ja, vores børn ser det altså også!
  • Vi ser film med tragiske endelser og dokumentarfilm om de samme emner, som findes i nyhederne. Et overload af negative input, har en beviselig effekt på vores humør og psykiske tilgang.
  • Det siges også at have indflydelse på dit humør og dit stressniveau hvor du bor... Om du bor på landet, hvor det er muligt at finde ro eller om du bor lige i centrum af støj og travlhed.
  • Vi mennesker bliver konstant stillet overfor valg. Står du ved hylden i supermarkedet og skal købe et stykke kød, så skal du først tage stilling til, om du vil købe dansk eller tysk kød, om det skal være økologisk eller ej, om du hellere skal gå hen i slagter afdelingen, for at få skåret og pakket dit kød eller om du skal tage det der allerede ligger i køledisken. Og sådan er det med næsten alt vi køber, der er så mange valg... at det påvirker vores stressniveau.
  • Vi spiser et meget lavt indhold af fisk i vores måltider, hvilket jo naturligt nedsætter vores indhold af Omega 3 i blodet. Igen sender det os tilbage til en højere risiko for depressionstilstande og angst.
  • Vi mennesker er blevet dårligere til at skabe sunde relationer og forhold. Vi ser en kæmpe øgning af skilsmisser og i alt for mange tilfælde er de skilsmisser, præget af ekstremt ringe kommunikation forældrene imellem. Dette har en kæmpe påvirkning på både børn og voksne.
  • Der er naturligvis mange flere årsager til stress, angst og depression, men jeg synes at disse eksempler, giver os et meget godt billede af, hvad det er vi er op imod.

Hvorfor skriver jeg nu dette til jer? 

Jo kære forældre - det gør jeg fordi, at når jeg kommer ud til et barn, der er påvirket af mange af de samme faktorer, som jeg skriver om her, så oplever jeg meget ofte, at én eller begge forældre, selv er ved at smuldre i stress, angst og depression.

Hvordan tænker du, at det er for et barn at vokse op i familier med disse byrder? Ja, du har ret... det er rigtig hårdt og disse tilstande kan "smitte".

Så når du nu ønsker at hjælpe dit barn, med at komme godt videre i livet. Så skynd dig lige at tage et kig indad... hvordan kan du arbejde med dig selv? Hvordan kan du nedsætte dit stressniveau og hvilke handlinger, vil kunne gøre din hverdag gladere?

Jeg er sammen med mange andre behandlere, coaches og andre ildsjæle, gået med i et projekt, hvor jeg som ambassadør, skal være med til at skabe en platform af online programmer i personlig udvikling og selvledelse.

Jeg oplever, at forældre gerne vil spytte penge i at give deres børn den hjælp der er behov for og tak for det, for det er en nødvendighed, da vores skoler desværre endnu ikke løfter denne opgave tilstrækkeligt.

Men husk nu også dig selv!

Du løber stærkt, for at:

  • tjene penge
  • lave mad
  • vaske tøj
  • hente og bringe børn
  • sørge for oplevelser til familien
  • huske venner og familie
  • rende til fødselsdage
  • bage kage til arrangementer
  • løbe en halvmarathon
  • træne i fitnesscenter 3 gange om ugen 
  • og ....

STOP - tag en pause!

Jeg kan anbefale dig at se et program med Henning Daverne, som er ekspert i Mindfulness og meditation.

Det er muligt i en 14 dages periode gratis, at se alle programmerne på vores platform LitUpp.

Mindfulness & Meditation Archives - LitUpp

Pas på dig, så du kan passe på dine børn.

Kærligst Susanne
Susanne Søndergaard

For træt til uddannelse…

For træt til uddannelse...

Mathilde er 16 år og er startet på gymnasiet efter sommerferien, hun har allerede lyst til at droppe ud.

Mathilde synes det er lidt svært på gymnasiet i forhold til da, hun gik i folkeskolen.

I weekenderne kan Mathilde godt lide at være sammen med sine venner og hun er bange for, at hvis hun ikke deltager i alt hvad der sker, så vil hun gå glip af en masse og de andre vil synes hun er mærkelig.

Mathilde tænker meget over hvad andre synes om hende, så hun bruger meget energi på sit udseende. Hun synes dog aldrig selv at det er godt nok.

Mathilde er ofte ked af det, trist eller sur derhjemme, og det ender ofte i en masse konflikter.

Hun har et fritidsjob, som hun passer 3 eftermiddage om ugen. Hun kunne tidligere godt lide at gå til gymnastik, men det gider hun ikke i år, da hun føler sig for træt og synes hun har for meget at se til.

Mathilde kan ikke leve uden sin telefon, og hun tilbringer rigtig meget tid på Snapchat, hvor hun har 100-vis af venner, som hun skal opretholde sine streaks med. På Instagram, har hun travlt med at poste billeder af tøj og makeup. Desuden elsker hun at se serier på Netflix og tilbringe tid på sit værelse i mørke.

Der er mange afleveringer og andre lektier på gymnasiet, men Mathilde har meget svært ved at få det lavet, da hun er så sindsygt træt hele tiden.

Hun bekymrer sig rigtig meget om skolen, venner og om fremtiden og har svært ved at falde i søvn om aftenen, pga tanker der fylder hendes hoved. Klokken bliver tit 2.00 inden hun falder i søvn og så er hun vildt træt om morgenen.

Mathilde spiser enten en bolle med pålægschokolade og et glas juice om morgenen, eller også får hun ingenting. Til frokost går hun ofte med kammeraterne hen på tanken, hvor de køber en cola og en fransk hotdog eller en pakke kiks og noget slik.

Til aften laver Mathildes forældre almindelig mad med kød, kartofler eller pasta og lidt grønt. Hun er lidt kræsen men spiser det meste af det der bliver serveret.

Ma​thilde er en fiktiv person, men hun beskriver rigtig godt det billede der tegner sig af rigtig mange unge på diverse ungdomsuddannelser.

 Alt for mange unge dropper ud af deres første og nogen gange også anden ungdomsuddannelse, fordi de simpelthen ikke kan klare presset af lektier i en verden, hvor de helst skal være perfekte i en 12-tals kultur, de skal have arbejde, de skal feste, de lever ofte usundt og vælger motion fra, fordi de føler sig for udmattede.

Angst, depression, stress, selvskade, spiseforstyrrelse ses hos alt for mange og selvværdet ligger ofte på et meget lille sted.

Voksne vil gerne, at de unge på 16, 17, 18 år skal være selvstændige og tage ansvar for deres eget liv. Men disse unge lever i en verden, hvor der er alt for mange valg.

Selvom man er teenager i den ældste ende af skalaen, har man stadig brug for at blive guidet og vi som forældre, skal gå ind og tage styringen, hvis vi oplever, at de ikke selv kan.

Måske sidder du lige nu og tænker, jamen det kan jeg da ikke lave om på nu! Og ja, det kan være svært, hvis du tidligere ikke har blandet dig så meget... og måske har det ikke tidligere været nødvendigt. Men hvis du kan se, at din store teenager er på vej ud på et sidespor, så har du travlt, for det er dit ansvar at guide ham eller hende tilbage på rette spor.

Her har du en checkliste, som du kan starte med, for at undersøge, hvordan du kan hjælpe din teenager med at skabe energi til at kunne gennemføre uddannelse:

  • Start med at undersøge, hvor meget din teenager sover - det optimale er mellem 8-9 timer hver nat.
  • Skab et overblik over hvilken mad din teenager får i løbet af en dag - i samme forbindelse hvilke drikkevarer og hvor meget er vand?
  • Undersøg skærmvaner omkring sengetid.
  • Registrer, hvor meget motion din teen får hver dag - det gælder også at cykle i skole.
  • Registrer hvordan humøret er.
  • Undersøg og om din teenager har nogle bekymringer der fylder meget i hovedet.
  • Undersøg hvornår på døgnet din teenager laver lektier.

Der er selvfølgelig rigtig mange flere ting, som du kan registrere og undersøge nærmere, men start her!

Det er vigtigt at du italesætter din bekymring overfor din teenager, så I sammen kan tale om punkterne. Herefter er det vigtigt at sætte små mål, så alle vaner ikke skal ændres på én gang.

Jeg vil anbefale, at det første I handler på er, at skabe en stabil døgnrytme...

Hjælp din teenager, før det er for sent!

Ønsker du sparring og støtte til din teenager? så se nærmere på, om der er noget jeg kan gøre for at hjælpe jer til, at tage det første skridt.

www.teentrivsel.dk

Bare 15 minutter koncentreret tid til din teenager…

Bare 15 minutters koncentreret tid, til din teenager...

Teenagere kan virkelig være svære at forstå, nå ind til og opdrage på. De bliver påvirket af alverdens nye ting, som adgang til et hav af sociale medier, som bombarderer dem med indtryk. De begynder at drikke alkohol og nogle, vil måske endda stifte bekendtskab med stoffer og vold.

Deres egen personlighed begynder at ændre sig og forme sig til at være små voksne.

Som forælder har du sikkert, fra dit barn var ganske lille bekymret dig om denne tid, - om du kunne gøre det godt nok. Om din opdragelse viser sig at bære frugt, eller du har slået helt fejl. Du skal dog vide, at uanset, hvordan du har opdraget dit barn, så er det aldrig for sent at ændre strategi og måske kan du også mærke, at det er en nødvendighed at gradbøje de planer du havde til noget nyt. Altså hele tiden være i en tilpasning af, hvordan din teenager udvikler sig og ikke sammenligne med andre teenagere.​

Det kan sagtens være, at din teenager ikke lige følger flertallet, og det vil med stor sandsynlighed gøre dig frustreret og usikker og tænke at dit barn måske fejler noget eller burde ændre sig, så han/hun vil ligne de andre mere.

Men din teenager, har brug for, at blive set hvor han/hun er lige nu... Så selvom din teenagers opførsel eller ​handlinger afviger markant fra dine egne overbevisninger, så forsøg at forstå og anerkend den situation din teenager står i.

Kommuniker med din teenager

Mange forældre giver ofte helt op på kommunikationen med deres teenager. Teenageren skælder ud og kalder forældrene alle mulige, ikke så pæne ord. Eller også oplever de, at blive ignoreret eller bare opleve et trælst eller trist konstant humør. Og dårligt humør smitter, og husk det gælder både den ene og den anden vej, så vis et godt eksempel, hvis du vil se et smil hos din teenager.

Den bedste måde at vedligeholde et godt forhold til din teenager er, at blive ved med at holde en positiv og anerkendende kommunikation.

Og det betyder jo ikke, at du skal sidde og snakke dybe snakke med din teenager hele tiden...​ Kommunikation er også, at være til stede.

Hvor meget er du til stede?​

Jeg er virkelig ked af at sige det... men jeg oplever desværre rigtig mange teenagere, der efterspørger deres forældres tilstedeværelse.

Rigtig mange børn beskriver en hverdag, hvor forældrene er meget presset om morgenen,​ som let giver anledning til pressede situationer og negativ kommunikation. 

Om eftermiddagen oplever børnene ofte, at komme hjem til tomme huse, hvor de selv skal slå tiden ihjel, hvilket ofte bliver foran en skærm, hvor de får en ordentlig sammensurium af positive og negative påvirkninger.

Når forældrene kommer hjem, opleves de af børnene som trætte og uretfærdige​ og her starter så konflikterne. Desuden har forældrene behov for at slappe af med mobilen i hånden eller træne til den næste halvmarathon og sørge for, at huset er klar til skue for uventede gæster og maden lever op til de nyeste kostanbefalinger.

​Dit barn vil dig!

Børnene efterspørger din tid,- de vil gerne have at du er til stede... At du gider spille et spil, tage i svømmehallen, bage pandekager til hygge med vennerne, flyde på sofaen og se en serie på Netflix,​ nusse dem på ryggen, sidde hos dem imens de læser lektier, byde deres venner velkommen og forkæle dem, gide og sidde at snakke med dem, fjolle, danse i køkkenet, træne med dem osv.

Men hverdagen æder dig og den opmærksomhed dit barn skulle have haft, hvis du ikke passer på...

Jeg er sikker på, at du på jobbet er fuldstændig afhængig af en kalender, så du når alt det du skal og så du kan bevare energien i det der er vigtigt, selvom du har travlt. Det er så sker når du kommer hjem er, at strukturen ikke længere er til stede, så derfor farer du rundt derhjemme, for at nå alt det du BØR nå.

Struktur på din tid - også med børnene...

Jeg burde løbetræne, jeg burde lave sundere mad, jeg burde støvsuge og vaske tøj, jeg burde være en bedre mor, jeg burde være en bedre kæreste/ægtefælle... Kan du høre hvordan det lyder? Det lyder som dårlig samvittighed og en presset hverdag.

And guess what! Dit barn kan mærke når du har det sådan... de ser dig blæse rundt fra det ene til det andet og de hører dig sige, at du ikke kan overskue det ene og det andet, de hører dig sige: vent lige 5 minutter, de hører dig sige: Hold nu op, STOP og lad være med det. Alt sammen både verbal og nonverbal negativ kommunikation.

Et godt råd til dig er, at strukturere din tid lidt mere, som du gør på jobbet. Sæt tid af til dine børn i den struktur! Bare 15 minutters total nærvær et par gange om dagen, vil betyde en verden til forskel.​

Ved at fokusere mere på dit nærvær og din kommunikation med din teenager, vil du med tiden få gevinst og opleve, at din teen faktisk har lyst til at dele oplevelser med dig og have tillid til, at du vil gå gennem ild og vand, for at hjælpe dem igennem svære episoder i livet. Og hvis dit barn er lidt mere sårbar og sensitiv end andre børn, er struktur en særdeles vigtig faktor for trivsel.

Mette sejrer over angsten

Billedet er kun for at illustrere følelsen angst.

Mit navn er Mette og jeg er 14, næsten 15, år gammel.

Susanne har bedt mig fortælle om mine oplevelser med angst og hvordan jeg har rykket mig. Det er lidt grænseoverskridende men jeg håber at jeg måske kan hjælpe andre ved at fortælle lidt om mine oplevelser, og de redskaber jeg har fået til at overvinde angsten.

Følsom og ængstelig

Jeg har altid været en meget følsom pige, som overtænker næsten alt. Jeg bekymrer mig rigtig meget om alverdens ting og kan bedst lide når jeg ved præcis hvad der skal ske. Sådan har jeg altid været, siden jeg var en lille pige. Jeg kan overtænke selv de mindste ting, og jeg kan huske der var en periode da jeg var mindre hvor jeg følte at jeg skulle fortælle min mor selv den mindste ting jeg gjorde. Jeg har nok også altid været den der søde pige i skolen, som gjorde hvad læreren sagde og ikke kunne lide at bryde reglerne. Det har ændret sig nu, og jeg er ikke så bange for at bryde regler eller hvad end det nu kunne være.

Jeg kunne ikke sove alene

En ting jeg har arbejdet meget med de sidste par år er at sove alene på mit eget værelse. Det var først da jeg var næsten 14 år at jeg lærte det helt. Jeg ved der sikkert er mange der har eller har haft det samme problem og det er ikke sjovt. Det er vigtigt at tænke realistisk og prøve at slappe af. Ligesom det kan blive en vane at sove på en madras på ens forældres værelse, skal det også blive en vane at sove i sin egen seng. Og det kan godt tage tid, men det kommer hvis bare man er villig til at prøve.

Hjælpen var der ikke​

Jeg begyndte at kæmpe med angst tilbage i femte klasse. Jeg kan huske at det var noget med, at jeg spurgte min veninde om hun bedre kunne lide hende den anden pige end mig. Siden da har jeg været igennem en del forskellige forløb. Jeg var ved lægen i sjette klasse og havde nogle få snakke med en skolepsykolog, jeg snakkede med en lærer og sidste år da det begyndte at blive værre igen, kom vi i kontakt med kommunen. De sagde at de godt kunne hjælpe og at det var der også brug for. Som jeg husker det var jeg blevet lovet at få hjælp på en eller anden måde, men det gjorde jeg ikke. Jeg var ret skuffede og sur, da jeg virkelig følte at angsten var ved at blive for svær at håndtere.

Chilled angst forløb

Min mor var dog så heldig at hun faldt over Susannes facebookside og vi besluttede at tage kontakt til hende. Hun tilbød mig at komme med i et gruppeforløb hun kaldte Chilled. Vi var dog ikke en ret stor gruppe, den bestod kun af mig og en anden pige. Men det var faktisk fedt nok at det var lidt mere intimt. Igennem forløbet fik vi snakket en masse om vores udfordringer og tanker, og fik redskaber til at håndtere dem. Det gjorde en kæmpe forskel for mig, og en af de ting jeg lærte var at tingene tager tid. Man overkommer ikke ens frygt på en dag, det kan tage lang tid.

Det er fedt at nærme sig et mål

Men det er altså også en fed følelse når at man kan mærke at man kommer tættere og tættere på målet. Processen behøves jo ikke at føles lang og kedelig, jeg tror det handler om at se det spændende i den. Nogle af de ting jeg arbejdede med var bl.a. at være alene hjemme og sove hjemme hos veninder eller på lejre. Det er to ting jeg altid har kæmpet meget med. Jeg er ikke så bange for at være alene hjemme længere. Hvis mine forældre siger at jeg skal være alene hjemme en hel dag, tænker jeg ikke så meget over det, hvor før i tiden ville jeg slet ikke kunne lide tanken om det. Mit næste mål er at kunne sove alene derhjemme uden mine forældre er der. Det kommer nok til at tage noget tid, men det ville være meget rart hvis jeg kunne komme der til.

Små skridt

Jeg har heller ikke de store problemer med at sove hjemmefra længere. Det kan da sagtens blive bedre, men jeg er ikke bange for at lave ”sove-aftaler” med mine veninder længere. Igennem forløbet med Susanne har jeg lært at tage små skridt, det er også den måde at jeg har overvundet min frygt for bl.a. at være væk hjemmefra. Det kunne fx være at starte med at have en veninde hjem og sove hos mig, dernæst være hjemme hos hende til sent og derfra til at sove hjemme hos hende. Så man sætter små realistiske mål og udfordrer sig selv mere og mere.

Grimme tanker​

Sidste år da min angst begyndte at blive værre, havde jeg nogle tanker i mit hoved som fyldte rigtig meget. Det handlede om selvmord og det var altså ikke fordi, at jeg tænkte på det på den måde. Jeg har altid haft svært ved at forklare de tanker jeg havde, da jeg føler folk vil få et forkert billede af det.

Hvis jeg skal prøve at forklare det, tror jeg at jeg var bange for det. Bange for at miste kontrol, da jeg er lidt et kontrolmenneske. Jeg tror også jeg har det med nogle gange at sammenligne andres situationer med min. Jeg kan ikke forklare hvad tankerne helt præcist gik ud på, men det er helt klart noget jeg aldrig har været vildt med at snakke om. Det har også taget tid at komme over det, og jeg ved ikke helt hvordan jeg egentlig gjorde det. Realistisk og positiv tænkning er i hvert fald meget vigtigt, det har jeg lært. I takt med at min angst er blevet knap så slem, fylder tankerne heller ikke lige så meget. De kan stadigvæk godt dukke op en gang imellem når jeg er trist og det er da også stadig noget jeg skal arbejde med, men det er slet ikke et lige så stort problem.

At overskride egne grænser​

Siden jeg startede forløbet hos Susanne har jeg overskredet en masse grænser og udfordret mig selv. Jeg sov med nogle piger hjemme hos en veninde hvilket var en rigtig god oplevelse, jeg var på gratis weekend på en efterskole med min bedste veninde og her i den første uge af sommerferien var jeg på Teencamp hvilket var et kæmpe breakthrough-moment for mig og en helt igennem fantastisk oplevelse. Jeg tog endda afsted uden at kende nogen, og tro mig, jeg aner ikke hvordan jeg gjorde det og hvordan jeg overhovedet kunne få mig selv til det. For bare et par måneder siden ville jeg ikke engang have skænket det tanken, men nu er jeg rigtig glad for at jeg gjorde det! Jeg har også lige haft en veninde hjemme og sove hos mig i tre dage hvor vi var alene hjemme med min storebror.

Mine bedste anbefalinger

Nogle af de bedste redskaber jeg har fået af Susanne er at tage små skridt, at tænke realistisk og positivt, og ikke være bange for at træde ud af sin comfort-zone. Jeg er blevet mindre afhængig af mine forældre, og andre mennesker generelt. Jeg har lært at det godt kan være sjovt at overskride grænser og være væk hjemmefra en gang imellem. Der er selvfølgelig stadig en masse ting jeg skal arbejde med, men det har hjulpet mig helt vildt meget at vi fandt Susanne. Derfor vil jeg helt klart også anbefale hende til enhver teenager der kæmper med angst eller andre ting i hverdagen.

Power til teenage hjernen?

Din teenager skal præstere og det er for alvor vigtigt, at din teenagers hjerne er top tunet...

Kan du med sikkerhed sige, at din teenager har de bedste betingelser for indlæring?

Sidder sund kost lige i skabet?

Er døgnrytmen snore lige?

Er hverdagen fuldstændig konfliktløs?

Er selvværdet i top selvsikkerheden ikke til at rokke med?

Hvis du svarer nej til nogle af disse punkter så fortsæt din læsning på denne side...​

Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg var i mine teenageår i skolen og ikke mindst i eksamenssituationer... Føj det er ikke rart at tænke tilbage på.

​For det første husker jeg tydeligt, hvor svært jeg havde ved, at holde koncentrationen. Jeg følte mig vildt træt og til tider, havde jeg det som om, jeg kunne falde i søvn midt i en time. Jeg husker enkelte gange, hvor vi fx så en film - lyset var slukket og indholdet muligvis lettere kedeligt - jeg skulle virkelig kæmpe, for at holde mig vågen og sad og blinkede lige lovligt tungt med øjnene. Jeg prøvede at vippe på stolen, tegne imens eller nev mig selv i armen. Men jeg husker min træthed i teenage årene som virkelig forstyrrende. Og ikke nok med at jeg følte mig træt i skolen, jeg kunne også sagtens sove om eftermiddagen når jeg kom hjem.​

Til eksamen var jeg et vrag, jeg havde svært ved at koncentrere mig om at læse mit pensum op og jeg var hundeangst for selve præstationen. Jeg var irritabel, ked af det og voldsomt usikker og havde altid en følelse af, at lærerne synes jeg var dum som en dør.

Jeg vidste ikke noget værre, end at​ sidde på gangen sammen med de andre fra min klasse, som én efter én kunne komme ud og fortælle enten hvor gode karakterer de havde fået eller hvor skrækkelige lærer og sensor havde været. Ligegyldigt hvad, var det forfærdeligt for mig at vente på, at døren blev åbnet, mit navn blev nævnt og jeg skulle ind til den grønne dug, fyldt med sedler og hvor jeg altid følte jeg trak det værst tænkelige emne. 

I dag kan jeg have mange gisninger om, hvorfor jeg mon havde det sådan og hvordan jeg egentlig lykkedes med at gennemgå studentereksamen og ergoterapeutstudiet... Det skyldes nok mest min stædighed og kæmpe viljestyrke, men jeg havde gerne været den kamp foruden.

I dag er jeg jo så i den heldige situation, at jeg kan hjælpe andre, med at gøre eksamen knap så forfærdelig, ved at guide til positiv og realistisk tænkning og sund livsstil.

Lad os prøve at starte et sted, hvor vi alle kan være med... Hvordan spiser din teenager?

Kan du kigge dig selv i øjnene og sige, at din teenager får masser af frugt og grønt, uforarbejdet kød, sunde fedtstoffer, gode fibre fra groft brød​ og begrænset tilsat sukker? 

Både du og jeg ved, at alt for mange undersøgelser viser, at vi danskere spiser alt for lidt frugt og grønt, ​alt for meget forarbejdet mad som fx kødpålæg, usunde fedtstoffer og alt for meget hvidt brød og tilsat sukker.

Problemet er, at vi godt ved det, men bruger som undskyldning at vi ikke har tid og råd til den sunde mad. Samtidig fortrænger vi konsekvenserne for vores børn, som i stigende grad lider af lav koncentration, tristhed, angst, hovedpine,​ stress og lignende. 

Vi tænker måske ikke lige umiddelbart over, kostens betydning, da vi også ofte oplever andre omstændigheder for vores børn, som kan forårsage disse tilstande. Men det er ikke uvæsentligt at overveje, hvad kosten kan gøre, for vores børn netop når de skal stå ansigt til ansigt med de krav omgivelserne stiller.

En af de vigtigste ting i vores kost, når vi taler om fx tristhed, angst og koncentration​ er en god balance af omega 3 og omega 6. 

Omega 3 får vi blandt andet fra fisk, hørfrø, hampfrø, valnødder. Omega 3 er livsnødvendig og er desværre det vi får mindst af.​

Omega 6 får vi derimod masser af, det er planteolier fra fx raps, tidsel, vindruekerner og majs, samt i nødder, kerner, frø og havregryn. De findes i rigtig mange af vores madvarer fx brød, ovnkartofler, nudelsupper, kiks, slik, mayonnaise, købedressinger og chips.

Der opstår på den måde en ubalance imellem disse 2 fedtsyrer, hvilket er meget uhensigtsmæssig - så hæng nu godt på...

Fiskeolie

Vores krop og hjerne er opbygget af celler og omkring vores celler er der en cellemembran. Faktisk består 60% af vores hjerne af fedt og er det vigtigste byggemateriale.

Cellemembranen er opbygget af fedtmolekyler bestående af omega 3 og 6. Omega 6 får vores celler til at vokse og omega 3 har til opgave, at reparere cellen.

Så funktionen er at beskytte cellen​ og sørge for at kommunikationen imellem vores celler er optimal og dermed at vores krop og hjerne fungerer. 

Men balancen mellem omega 3 og 6 skal være nogenlunde lige, for at cellemembranen er sund, blød og smidig.

I de tilfælde, hvor omega 6 er i overtal, vil membranen være hård, ujævn og stiv og kommunikationen forringes i høj grad og omega 3 får problemer med at reparere.

Det optimale forhold imellem omega 3 og 6 er 1 til 3, men er for langt størstedelen af befolkningen nærmere 1-17.

Gevinsten ved at have en god balance imellem omega 3 og 6


  • Større energi
  • Større koncentration
  • Gavner børn med ADHD
  • Mindsker inflamationstilstande
  • Bedring af symptomer ved fx. depression eller anden psykisk sygdom
  • Bedring af tilstande med eksem
  • Styrker hud, hår og negle
  • Hjælper til bedring af kredsløb
  • Nedsætter sukkertrang
  • Gavner tarmsystemet
  • Godt for syn
  • Øger evnen til hukommelse
  • Blodtrykssænkende
  • Gavner alle kognitive funktioner
  • Sænker søvnforstyrrelser
  • Sænker ledsmerter 
  • Og meget meget andet....

Herhjemme er vi alle gået i gang med at indtage en god Omega 3 olie, da jeg for det første fandt ud af, at min personlige balance imellem omega 3 og 6 er helt afsporet, på trods af, at vi faktisk spiser en del fisk - men slet ikke nok.

Min personlige balance så fra start sådan her ud:

  • Omega 3: ​3,5 % (Omega 3 index varierer imellem 0 og 12 % og bør ligge imellem ca. 8-12%)
  • Omega 6: 16,2:1 (Dette tal er et forholdstal og fortæller om forholdet mellem planteolier og fiskeolier i blodet - forholdet bør ligge imellem 1-5:1)

Ja, mine tal er ikke for kønne... men det skal der gøres noget ved og hele familien her er nu i gang med at tilføre dagligdagen en god sund olie og TeenTrivsel er blevet en stolt forhandler af Pure Artic Oil, som er en af de reneste olier på markedet og består af 100% olie fra arktisk norsk vildfisk tilsat koldpresset olivenolie og vitamin D samt en frisk smag af citron og efterlader ikke nogen grim eftersmag.

Olien er helt sikkert til gavn for langt de fleste mennesker - store som små og unge som gamle. Det er kun de færreste, som rent faktisk i dagens Danmark, kan spise sig til den rette balance.​

Vi afventer lige nu svar på en test på min datter på 12 år. Louise har en sygdom, som desværre øger risikoen for galdesten og leversygdomme. Hun har virkelig brug for, at hendes organer fungerer optimalt. Hun har risiko for lavt jernindhold og tåler ikke tilskud af jern. Hun tåler ikke solens stråler og får derfor ikke et passende D-vitamin optag på naturlig vis.

Hun lider af stor træthed og lav udholdenhed, som til tider sænker hendes koncentration. Og hun har til tider svært ved at falde i søvn om aftenen.

Jeg ønsker at give Louise de bedste betingelser for at trives med denne sygdom og er derfor meget spændt på at se resultater af hendes test og oliens påvirkning, både som teenager og som et barn med en sygdom.

Vil du have min hjælp til, at få testet om din teenager har den rette balance af

Omega 3 og Omega 6? 

Jeg kommer gerne på et GRATIS hjemmebesøg, hvor du kan blive klogere på alt det her med Omega 3 og sund kost i forbindelse med dit barns psykiske tilstand.

Præstation, robusthed, parathed, stimulering… krav – krav – krav!

Jeg har i dag været meget påvirket, af en debat på mine børns skole om planlagte legeaftaler, som har fået mig til at tænke på de krav vi stiller til vores børn og unge.


VI KRÆVER:

  • Tilpasning
  • Socialisering
  • Robusthed
  • Præstation
  • Engagement
  • Parathed
  • Mange stimuli af sanserne
  • Fritidsinteresser
  • Familiesammenkomster
  • Legeaftaler
  • Fritidsinteresser
  • Og meget andet...

​Men både i mit arbejde og som mor, kommer jeg tit til at tænke på... hvad mere kan vi forlange?

Her tænker jeg på, at jeg jo møder rigtig mange sårbare børn, unge og familier, som har brug for støtte og opmærksomhed. Det kan de få fra blandt andet skolen, de andre elever og forældre, familien og professionelle.

Jeg ved om nogen hvor svært det er, for de børn og unge der føler sig udenfor fællesskabet, og som føler sig ensomme og anderledes. ​Og jeg ved hvor ofte disse børn og familier kommer til at sætte sig selv i en "offerrolle". 

Ordet "offerrolle" har sin helt egen overskrift på et af mine moduler på mit selvværdskursus. Fordi jeg gerne vil ruste børn og unge, til selv at blive aktive. Jeg vil gerne have at de forstår, at der sjældent kommer nogen og redder dem ud af ensomheden og følelsen af at være anderledes.  ​

Jeg vil gerne med store bogstaver sige:

JEG ACCEPTERER IKKE MOBNING AF HVERKEN FYSISK ELLER PSYKISK KARAKTER​!

Men jeg synes at vi på et eller andet plan må lære vores børn og unge, at ikke alle har kemi sammen og deler ikke de samme interesser​. Vi må lære dem, ikke at vente på at blive opsøgt af andre, hvis de står og gemmer sig i et hjørne, vi må lære dem at 2 eller 3 gode kammerater, kan være lige så gode eller bedre end 10. 

Vi må lære dem, at hvis de gerne vil i kontakt med én de ikke plejer at tale med, så er det en god idé, at sætte sig mål for at få sagt hej eller invitere personen med hjem. Imens børnene er små, er det vigtigt, at forældrene tager ansvar for at sætte disse mål og støtte i at få dem udført. Jeg er sikker på, at langt de fleste familier gerne vil bakke op om sådan et forsøg, hvis de bliver spurgt. Men er du forælder til et sårbart barn, så forvent ikke at alle andre opdager det og begynder at reparere problemet​...

​Jeg er meget modstander af, at vi tvinger børn og unge til at være sammen i fritiden. Men modsat skal vi selvfølgelig lære dem, at alle er lige og har lige rettigheder og at man i skolen, skal kunne være sammen med alle, arbejde sammen med alle og give plads til alle.

Efter min mening er det absolut muligt at skabe gode relationer og rummelighed, uden at vi skal tvinge børn og unge samt forældre til, at være sammen i fritiden. ​Vi lever i en travl hverdag og børn og unge skal leve op til alles VORES krav - mange børn bliver totalt overstimuleret i skolen og mange også i fritiden.

I skolen er sanserne virkelig på overarbejde, især for et sensitivt barn. For det første masser af lyde (klokken der ringer, folk der snakker, fodtrin fra gangen, en bil der kører forbi på gaden), masser af lugte (sidemandens makrelmad, lugten i gymnastiksalen, lærerens kaffeånde eller duften af parfume), masser af synsindtryk (folk der bevæger sig omkring imens der kræves koncentration, små bogstaver i en bog, masser af ting og sager der roder i klasserne eller i garderoben, masser af farver fra vægdekoration og skarpt lys igennem vinduet), masser af berøring (folk der støder ind i én, en lærer der rører ved armen når hun taler til én, mærket i nakken på blusen, eller syningen i spidsen af strømpen) og jeg kunne blive ved.

Det jeg oplever er, at mange børn og unge bliver fyldt op​ og trænger til ro inden de skal videre til deres fritidsinteresse eller mormors fødselsdag, på skiferie eller på weekend i Lalandia.

Sensitiv

Hjemme er = frirum - det er her dit barn har ro!

Ro til at fordybe sig i en god bog eller film og tid til at hygge med dem de er aller mest tryg ved.

Giv plads til frihed og ro ind imellem hele ræset!

Hvis dit barn ikke har brug for en masse aftaler efter skole, så undlad at presse dem til det. Modsat hvis de udviser energi og lyst til at være sociale, så lad dem lave aftaler og forsøg gerne at opfordre til, at være sammen med nogle andre end dem de plejer.

Kig på dit barn eller din teenager og mærk efter med dit hjerte hvad han eller hun har brug for. De er hver især skønne individer, som har forskellige behov og ofte også andre behov end dem du selv havde da du gik i skole.

Tving dem ikke til flere sociale arrangementer end det de magter... der er nok i forvejen for langt de fleste børn og familier.

Og igen til de familier, der har svært ved at se, at deres barn er i et fællesskab.... Bliv ven med forskelligheder og sæt mål sammen med og for dit barn.

Lad være med at få ondt af dit barn - det sætter dem automatisk i "offerrollen"... Start derimod med, at anerkende at det sociale er svært og at det er OK at være ked af det og kom så i arbejdstøjet. Tal med dit barn om, hvem han/hun rigtig gerne vil være sammen med og forsøg så at hjælpe med at lave en aftale, respekter hvis I møder modstand på aftalen og sæt et nyt mål.

Det vil aldrig blive muligt at tvinge venskaber igennem, men ved at lære barnet eller den unge selv, at ændre nogle strategier eller nye vaner, så kan det pludselig være at der opstår venskaber på en helt ny måde.

​Disse problematikker opstår meget ofte i form af enten børns eller forældres lave selvværd, fordi at der opstår en frygt for at tage handling og det er netop det, jeg bruger meget af min arbejdstid på at ruste både børn og voksne til

 OG DET VIRKER!!!

Teenage selvværd

Støtte til bedre selvværd.

SELVVÆRD

Trivsel findes også i maden…

Din teenagers krop og hjerne har brug for forkælelse.

Vores teenagere i dag, går i skole i rigtig mange timer, de sidder mange timer ved en skærm, de får rigtig meget sukker og alt for lidt motion.

For at din teenager ikke konstant skal være træt, doven og vild med konflikter, er du nødt til at gå forrest og hjælpe lidt på vej...

Krop og hjerne har brug for brændstof til at kunne præstere.​

Bananpandekager

Opskriften på bananpandekagerne findes længere nede på siden...

Dengang jeg var teenager....

I min familie har vi vist uden overdrivelse en historie, der fortælle​r at vi er lidt runde - vi er lidt for godt polstret på mave og lår...

Det har været så nemt at sige, at det ligger i generne og sådan ser vi ud. Jeg husker fra min barndom at både mine forældre og bedsteforældre, konstant snakkede om, at nu skulle de også lige tabe 5 kg... Og ja, sådanne ting går i arv... Jeg lever stadig et liv med konstant jojo vægt og det har ALTID hæmmet mit selvværd.

Jeg husker at jeg i mine teenageår var ualmindeligt træt og jeg havde meget svært ved at koncentrere mig og holde mig vågen i skolen. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men jeg husker mig selv, som en sukkergris, der helst ville have helt hvidt brød, pasta, ris, kage mm. Og står det foran mig i dag, holder jeg mig desværre sjældent tilbage.

Når jeg kommer rundt til teenagere i dag, ser jeg desværre stadig en enorm sukkerafhængihed. Børn og unge der har fri adgang til slikskabene og som bruger deres lommepenge på tanken, til Cola, chips, slik mm. Mange bruger frikvarteret til, at gå i butikker og købe deres mad, som kan bestå af kiks, en pose krydderboller eller pølsehorn + en sodavand.

Den går altså bare ikke hvis hjernen skal kunne arbejde i 8 timer hver dag...​ og slet ikke hvis man i forvejen har det skidt med sig selv.

Måske overvægt - måske lavt selvværd - måske ADHD - måske tristhed eller noget helt andet...​

​Mine egne piger på henholdsvis 8 og 12 år er absolut også nogle små sukkergrise, når de får lov og lad mig endelig sige, at jeg på ingen måde er fanatisk, men blot ønsker, at have min opmærksomhed på vigtigheden af deres kost.

De dyrker rigtig meget gymnastik og er derfor en del aktive i hverdagen - de er begge flot slanke og sunde at se på. Men også de bruger enorme mængder tid ved deres IPad, når de har fri og ikke er til sport.

Vi har netop forsøgt os med IPad regler, da vi synes det var ved at tage overhånd, så lige nu forsøger vi os med, at der først er IPad efter aftensmaden på hverdage.

Med hensyn til kosten, forsøger jeg i hverdagen at minimere sukkerindtaget og i stedet have fokus på sund fedt, proteiner, groft og grønt.

Så vidt muligt prøver jeg hver dag at undgå brød til morgenmad, da det ofte ellers bare bliver en bolle med smør og pålægschokolade.

I de seneste 2-3 år, har jeg hver morgen (i hverdagene) lavet smoothies til os. Børnene fortæller selv, at det holder dem mæt i lang tid​, hvorfor det også vil være lettere for dem at koncentrere sig indtil frokostpausen.

I får en af mine smoothie opskrifter en anden dag, men dagen i dag blev skudt i gang med sunde bananpandekager, på opfordring fra Freja​.

SUNDE BANANPANDEKAGER

  • 2 modne bananer
  • 3 æg
  • 4 dl havregryn
  • 3 dl vaniljeskyr
  • 1 dl mandelmælk
  • 1 stor håndfuld broccoli
  • Lidt frisk citronsaft

Hele baduljen blendes og steges på panden med lidt kokosolie.

Vi toppede med lidt sirup, skyr​, hakkede mandler og bær.

Når jeg laver pandekager til morgenmad, følger jeg sjældent en opskrift - det evner jeg simpelthen ikke ;-)​

Jeg har banan, havregryn og æg som basis og leder derefter bare efter den rigtige konsistens og bruger blandt andet, spinat, bær, chiafrø, mandelmel og youghurt naturel ol.

Mine piger elsker det og tit er der så vi kan fryse nogle ekstra ned til en travl morgen.

Det er virkelig nemt at skjule nogle grøntsager i dejen, hvis det nu ellers kan være en udfordring.

SÆT IGANG !!!​

Bananpandekager
Bananpandekager
Bananpandekager
Bananpandekager
Bananpandekager
Bananpandekager

Teenage trivsel
Kommunikation med din teenager der gavner
Teenagere er dovne!Teenagere er flabede!Teenagere er ugidelige!Teenagere hører det de vil høre!Teenagere er ikke til at snakke med!Jeg hører det[...]
Følelsen af ensomhed og mangel på venner, kan vælte hele din teenagers verden!
Følelsen af ensomhed og mangel på venner, kan vælte hele din teenagers verden!Behovet for at være en del af en[...]
Sådan hjælper du din teenager med at takle bekymring og angst
Sådan hjælper du din teenager med at takle bekymringer og angstDet er vigtigt først at se tegnene på bekymring og[...]
Forældre til teenagere, kan også føle sig presset
Forældre til teenagere kan også være pressedeDet er ikke sjældent, at jeg komme ud til familier, hvor det ikke kun[...]
For træt til uddannelse…
For træt til uddannelse...Mathilde er 16 år og er startet på gymnasiet efter sommerferien. Mathilde synes det er lidt svært[...]
Bare 15 minutter koncentreret tid til din teenager…
Bare 15 minutters koncentreret tid, til din teenager...Teenagere kan virkelig være svære at forstå, nå ind til og opdrage på.[...]

No menu items have been found.

>