All Posts by TeenTrivsel

Er angst også flyttet ind hjemme hos jer?

Er angsten også flyttet ind hjemme hos jer?

Få den hurtigt jaget ud igen... pigen der skrev teksten på billedet, har været plaget af angst i årevis, men hun og familien har taget en beslutning om at komme angsten til livs - en beslutning der er det hele værd!​

Det er fuldstændig vanvittigt... 1 ud af 10 børn i dag lider af angst... Det er ca. 2-3 børn pr. klasse...

Hvad er det lige der sker??? Jeg kan desværre ikke svare på dette, men min umiddelbare tanke er, at vores børn og unge er underlagt et kæmpe pres. De skal præstere på et højt plan i pressede omgivelser - skolen er presset på ressourcer, forældre er ofte pressede på arbejde og vi færdes stort set alle sammen på forskellige sociale medier, hvor overfladen nærmest kun spejler succes og overskud. Jeg tror desværre, at virkeligheden ser helt anderledes ud... Jeg tror, at vi alle tæsker rundt efter børn der skal stræbe efter 12-taller, det perfekte job, hvor vi kan score kassen, så vi har råd til mærketøj, møbler og biler, totalt rene "Bo Bedre" hjem, lækre rejser til syden eller helst både solferie, skiferie, weekendture til Lalandia og puha... jeg bliver helt forpustet bare af at tænke på det.

Måske er det ikke det der skaber angsten hos vores børn, men mon ikke denne hverdag påvirker dem en smule..? Mon ikke det nogen gange er derfor, at børn og unge bliver bange for at præstere? - For det kan da være fuldstændig uoverskueligt at leve op til det glansbillede vi alle stræber efter.

OK måske generaliserer jeg, men jeg tror nu stadig der er noget om det og jeg skal absolut ikke rende rundt med en glorie over mit eget hoved - jeg kan selv blive fanget i det - ikke sjældent endda...

Nå men tilbage til angst, hvorfor? Tænker også på medierne... hvor der på Facebook og Instagram vises det totale daglige glansbillede, så tegner radio og TV det totale skræmmebillede. Der er dælme også mange ting at blive bange for...

  • ​Terror
  • Voldtægt og mord
  • Skræmmeklovne
  • Fly ulykker
  • Kræftsyge
  • Mishandling af dyr
  • og meget andet...

Mobning lever også i bedste velgående og det er som om, at skolerne ikke altid får handlet på det. Jeg kommer hos en dreng, som konstant kommer hjem med blå mærker, kradse mærker, ødelagte ting fx. jakke, penalhus, IPad mm. Det er som om, at skolen ikke ser det eller måske har givet op. - Jeg ved det ikke og jeg skal ikke dømme nogen, men FAKTA er - DISSE TING SKER!

Min teori er, at for nogen udvikler alle disse skæve påvirkninger sig til angst, for andre en anden form for mistrivsel og nogen har heldigvis en robusthed, som gør, at de kan takle det.

Måske sidder du derhjemme, med det sårbare barn! Måske endda et af de børn der er meget bange og har store bekymringer!​

Mobning

Mit spørgsmål er herefter... FÅR DIN FAMILIE DEN HJÆLP I BEHØVER? Jeg kan fortælle så meget, at jeg ved, at rigtig mange familier gør ikke... Og jeg kan sige, der er altså ikke tid til at vente, når du har et barn med angst eller svær bekymring. Dit barn vil få store sår på sjælen og vil gå glip af så mange sjove sociale aktiviteter og følelsen af venskab og fællesskab vil langsomt forsvinde fra dit barn og det er så svært at rejse igen, hvis først der er gået for lang tid.

Så selvom det gør ondt i pengepungen, så ved jeg, at du kan finde pengene til, at finde hjælp i den periode I venter på hjælpe fra det offentlige. DET HANDLER OM PRIORITERING! Jeg kommer hos familier på kontanthjælp og familier med sygdom, jeg kommer hos mellemklassen og overklassen, men fælles for dem alle er, at de har taget en beslutning om, selv at gøre noget NU! 

Nogen dropper en ferie, nogen skærer ned på cigaretterne, nogen har behjælpelige bedsteforældre og nogen tager en ekstra vagt på jobbet. Det er i virkeligheden så lidt der skal til, hvis du bare du tager en beslutning. Om du finder hjælpen hos mig, en psykolog, en coach eller en hel anden så bare gør noget for dit barn og resten af din familie.​

Jeg hørte faktisk nøjagtigt det samme i dag i TV 2´s Go´Morgen Danmark - der var en familie, med en kræftramt søn - IKKE ENGANG DE, FIK DEN HJÆLP DE BEHØVEDE. Derfor havde de købt en Coach til​ samle hele familiens tanker og oplevelser, så alle blev hørt, mødt og forstået. Det var den bedste investering de kunne gøre, for at komme igennem den sværeste tid man kan forestille sig...Også de sagde... "Invester i familien"!

Så tænk dig om imens du venter på hjælpen... Tænk på hvilke omkostninger ventetiden har og tag en beslutning om at få hjælp nu!

Jeg ønsker det bedste for din teenager og din familie...

Kærligst Susanne / TeenTrivsel​

Angst

Fylder negative tanker alt for meget?

Er din familie plaget af negativ energi og negative tanker?

Har du lyst til nogle gange, at gå fra det hele?

Fylder de negative tanker både din, din partner og din teenagers hoved?

Ender det i skænderier i ren afmagt?

Når en teenager ikke trives, kan det vælte hele familien... Det suger al saft og kraft ud af det, som burde være en sund og lykkelig familie. Jeg har mødt alt for mange familier, hvor negativ energi og negative tanker, splitter familier ad og i nogle tilfælde, kan det være pga uenighed om, hvordan man opdrager børn og unge, hvor de voksnes egne værdier pludseligt bliver så synligt forskellige, at det er svært at nå til enighed. Eller det kan være pga. at et barn lider af en sygdom eller fx har udfordringer i forbindelse med fx ADHD, ASF, selvskade, angst,  eller noget helt andet. Det er virkelig noget, der kan sætte familielivet på prøve... 

KENDER DU DET? Så hjælp hinanden med at skabe positive tanker og positiv energi. "Ja, men helt ærligt Susanne, hvordan gør vi så det"? Tænker du måske....

START MED DIG SELV! Tænk på hvordan du taler til din teenager, din partner, dine venner, kolleger og anden familie. Det er ganske sandsynligt, at du taler forskelligt til de forskellige mennesker i dit netværk. Og desværre, er dem vi elsker allermest også oftest dem, vi taler dårligst til - skændes med vores partner, skælder ud på børnene.

Det er også dem vi fortæller om vores negative tanker... Fx. når man synes at ens kollega er et fjols, eller at en lære på børnenes skole er inkompetent, eller at ham drengen fra 9. er da også en bølle og dårligt selvskab, eller jeg er da også for tyk og skal på kur igen og sådan kunne jeg blive ved med at remse op.

STOP DET!​
DET VIRKER IKKE ALLIGEVEL...

Men hvorfor gør du det egentlig? Ja, det mest oplagte svar er jo, at du fastholder dig selv i negative tanker, fordi der er noget der ikke fungerer for dig. Det er jo ikke fordi du ikke elsker dine børn eller din partner... Men derimod KÆMPER du hver dag, for at få hverdagen til at nå sammen om dine kære, selvom det kan føles som om, at verden vælter omkring dig.

  • Du er stresset på jobbet...
  • Du er uenig med din partner...
  • Du er ked af dig selv...
  • Du lider af kronisk lidelse...
  • Du motionerer for lidt...
  • Du spiser forkert...
  • Du har et dårligt søvnmønster...
  • Osv...

Det der desværre bare sker er, at du "smitter" dit barn, fordi dine børn typisk vil kopiere din adfærd og vil få lavere selvværd og ringere trivsel.

Fælles for rigtig mange af de børn og unge som mistrives er, at de har et lavt selvværd.

Med lavt selvværd følger et hav af både psykiske og fysiske følelser som blandt andet:

  • ​Indre uro i kroppen
  • indestængt vrede
  • Stress
  • Svimmelhed
  • Selvdestruktiv tankegang og adfærd
  • Kvalme og træthed
  • Dårlig søvn
  • Mavesmerter
  • Bekymringer
  • Tristhed
  • Ensomhed

Hører du nogensinde din teenager sige:

  • ​Jeg er for tyk eller for tynd...
  • Jeg er for høj eller for lav...
  • Jeg har flyveører...
  • Mit hår er grimt...
  • Jeg kan ikke finde ud af matematik...
  • Jeg kan ikke stave...
  • Jeg har ingen venner...
  • Jeg vil ikke med til den fest...
  • Mit tøj er ikke pænt nok...
  • Jeg ved ikke hvad jeg kan blive...
  • Jeg duer ikke til noget...
  • Der er ingen der kan li´mig...
  • Jeg kan ikke...

Har du nogensinde hørt dig selv sige eller tænke:

  • ​Han/hun er meget genert...
  • Han/hun er lidt følsom...
  • Han/hun er lige så dårlig til matematik som mig...
  • Nu må du tage dig sammen! Man kan hvad man vil!
  • Du SKAL i skole...
  • Du havde også ondt i maven i går, den går ikke igen idag!
  • Jeg kan jo ikke blive hjemme, hver gang du er "syg"!
  • Kom nu ud fra det værelse! Du skal ikke sidde derinde hele dagen!
  • Hvorfor kan han/hun ikke bare være som de andre?

Det er FULDSTÆNDIG normalt at vi kommer til at sige eller tænke sådan nogle ting en gang imellem... det ville vel næsten være helt umenneskeligt, hvis vi ikke kom til det en gang imellem. Frustration dukker før eller siden op hos os alle og så handler vi på det, der lige falder os ind. 

Men i rigtig mange familier, bliver frustration hverdag. Frustration over at træthed, lav energi, "sygdom", skænderier, tristhed, over at ting ikke lykkedes, over at det der skulle være lykkeligt, bliver en kamp og evig bekymring over, hvad der skal blive af barnet/den unge.

Det bliver en ond cirkel​ med negative tanker
- bryd den og lær dit barn at tænke positivt
Ond cirkel

Hvis tiden er moden til at du vil tage handling og hjælpe din teenager og hele jeres familieliv​, så er du muligvis havnet det rigtige sted. Jeg står i hvert fald klar til at guide dit barn hen imod en positiv hverdag, med positive tanker og mod på livet.

Jeg tilbyder altid et individuelt forløb for din teenager og din familie.


Kæmper du også med lavt selvværd? Jeg gør…

Har du også et lavt selvværd?

​Som nogen af jer måske læste den anden dag i mit nyhedsbrev... Så har lavt selvværd desværre også altid været en del af min hverdag. Og selvom det er blevet MEGET bedre med årene, så dukker den desværre stadig op engang imellem og ikke mindst i forbindelse med at blive selvstændig.

​Èn ting er, at jeg føler mig sikker i mit fag. Jeg føler selvtillid i forbindelse med, at skulle tage ud i jeres private hjem og yde støtte og vejledning til jeres skønne teenagere og måske også jer som forældre. Min måde at skabe relation på, føler jeg mig stærk i og ved, at det er noget der virkelig kan motivere og skabe udvikling og forandring hos den enkelte familie.

​MEN MEN MEN....Det helt nye for mig er alt det her markedsføring, som jo er komplet nyt for mig og jeg er helt og aldeles uvidende omkring det, at lave hjemmeside, nyhedsbreve, betalingskanaler, Facebook annoncering, regnskaber og meget andet. 

​Og ligesom du søger hjælp fra mig og støtte i min ekspertise, ligeledes søger jeg hjælp hos mentorer, som kan vejlede mig i min "smerte" som lige nu er markedsføring, så jeg kan nå ud til alle jer og få muligheden for at hjælpe.

​Et råd som jeg faktisk fik for længe længe siden er: LAV EN VIDEO!

Ja, ja, tænkte jeg det kommer aldrig til at ske... Jeg har altid lidt af præstationsangst og flygtet fra alt hvad der hed video, selvom det kun var hjemmevideo. Jeg har altid hadet skuespil og rollespil osv osv.

Men min motivation for at drive TeenTrivsel er så KÆMPE stor - jeg er en stædig ildsjæl, som aldrig stopper med at kæmpe og som efter mange års erfaring og uddannelse ved, at hvis man skal overkomme sine egne bekymringer, så må man se dem i øjnene og gribe til handling.

Derfor tog jeg den anden dag min telefon med ud i haven og sagde til mig selv... Skide være med professionelt udstyr og skide være med, at jeg føler mig totalt åndsvag - nu skal jeg prøve at lave en video med mig selv.

Fy for en skefuld... det var grænseoverskridende at stå alene i haven og snakke med min telefon... Jeg havde intet manuskript​ og sagde øhh... 1000 gange og en masse andet vrøvl, men jeg gjorde det!

Jeg satte mig ned og redigerede det​ og så lå den så der på min Ipad i nogle dage... Og jeg tænkte, det kan jeg simpelthen ikke sende ud i æteren. Jeg havde INGEN tro på at det nogensinde ville kunne gå godt, at sende det ud. Men på den anden side, nu har jeg jo lavet den og det jeg vil lære jeres teenagere er jo lige netop DET: Vær dig selv og tro på dine evner, du er god nok som du er!

Derfor vil jeg nu vise jer måden at arbejde med sådanne tanker:​

MINE TANKER

  • Det er slet ikke professionelt nok
  • Jeg ser virkelig dum ud
  • Min stemme lyder åndsvag
  • Jeg lyder slet ikke som om, at jeg har styr på det
  • Hvad mon folk jeg kender tænker om det
  • Vil nogen overhovedet tage imod mine ydelser når de ser min video

MINE FØLELSER / KROP

  • Nervøs
  • Frustreret
  • Stresset
  • Usikker
  • anspændt
  • Uduelig
  • Ubehag i maven
  • Ondt i hovedet

MIN HANDLING

  • Jeg undgår at sende videoen ud og venter til en anden gang.
  • Jeg kunne også slette det hele og starte forfra og se om det blev bedre i næste forsøg.

Alternativt til alle disse negative tanker, følelser og handlinger, kan men heldigvis vælge, at vende bøtten på hovedet og gøre det stik modsatte:

ALTERNATIVE POSITIVE TANKER

  • Jeg ved, at jeg er meget professionel og har stor erfaring
  • Jeg ser fin ud 
  • Jeg ved at alle synes, at deres stemme lyder mærkelig på videooptagelser
  • Folk jeg kender synes sikkert det er modigt, at jeg kaster mig over noget helt nyt.
  • Det er spændende at prøve og jeg vil blive ved med at øve mig. 

ALTERNATIVE FØLELSER/KROP

  • Glad
  • Stolt fordi jeg tør og gør det
  • Spændt
  • Tilfreds
  • Mere rolig

ALTERNATIVE HANDLINGER

  • Jeg sender videoen ud, med et blog-indlæg der fortæller, at det er svært og nyt for mig.
  • Vil helt sikkert prøve igen, for at blive bedre til det.

Dette er én måde, hvorpå man kan øve sig i at få bedre selvværd og du vil opleve, at det denne gang virkede på mig, da jeg nu med bævende hånd indsætter linket til min video omkring det kommende Selvværdsbooster Kursus For Teenagere.

God fornøjelse med videoen og lov mig at I er søde her første gang 😉

Nedenunder videoen vil jeg give dig en beskrivelse af forskellen på SELVVÆRD og SELVTILLID, så jeg håber du fortsætter læsningen efter du har bedømt min video.​

Selvværd og selvtillid

Vi ved det jo egentlig godt, men det er altid rart lige at få styr på begreberne selvværd og selvtillid. 

​Når vi taler om at have en stærk selvtillid, så taler vi om ting vi kan og ting vi har. Hvis der er noget vi er virkelig gode til, føler vi os ofte godt tilpas og udviser selvtillid overfor andre og andre kan lide os på baggrund af det vi kan. Ligeledes er det, hvis vi har et lækkert hus, en fed bil, den sidste nye telefon eller skide smart tøj, så vil vi blive beundret på de ting vi har.

Dette er i et billedesprog træet der står ovenpå jorden, men som uden dybe rødder vil blæse om kuld i blæsevejr. Derfor har vi særligt brug for et kæmpe rodnet eller et stærkt fundament, som er vores selvværd. Selvværd er den måde vi tænker om os selv og det styrkes fra vi er helt små ved, at vi bliver mødt med følelsen af, at andre kan lide at være sammen med os, bare fordi vi er den vi er.

Hvis man kun bliver anerkendt, set og elsket​ for de ting vi kan eller de ting vi har, er det svært at vedligeholde det selvværd vi ellers er bragt til verden med. Selvværd kan derved svækkes, ved at man får skæld ud og altid får at vide, at man ikke gør ting godt nok. For ikke at give alle forældre til børn med lavt selvværd dårlig samvittighed, skal det siges, at dette lave selvværd jo også kan forværres uden for hjemmet.

Fx ved mobning i skolen eller hvis et barn har en udfordring som fx en sygdom, ordblindhed eller noget helt andet, så vil barnet højst sandsynligt opleve mange gange i sit liv, at han / hun ikke kan det samme som kammeraterne og derved føle sig uduelig og anderledes og dette bidrager til lavt selvværd.

Så fakta er, at en person sagtens kan have stor selvtillid men samtidig have et lavt selvværd, så lad dig ikke snyde af en stærk selvtillid, for som sagt kan stormen sagtens vælte et træ uden store rødder.​

GIV DIN TEENAGER MULIGHEDEN FOR AT STYRKE SIT SELVVÆRD

Selvværdsbooster Kursus For Teenagere starter 18. august i Brande

En investering i dit kæreste eje...

Teenager selvværd

Kender du begrebet SKOLEVÆGRING? Og viser dit barn tegn på skolerelateret angst?

Skolevægring - hvad er det?

Det høres desværre ikke sjældent, at et barn med angst for at komme i skole, omtales som et dovent barn, der hellere vil sidde hjemme foran computeren eller se film på Netflix.

Teenage pige

Men helt ærligt.....tror man seriøst, at et sundt og raskt barn, ønsker frivilligt at isolere sig selv fra al social aktivitet og komme fagligt bagud?

Den hopper jeg i hvert fald ikke på! Sunde og raske børn, kan måske nok have nogen dage, hvor de er trætte af skolen og hellere vil tage en dag derhjemme, men så snart der viser sig et mønster, hvor barnet i en længere periode ikke kan passe skolen regelmæssigt, bør der øjeblikkeligt ringe store alarmklokker og sættes gang i en handleplan.

Hvad de færreste måske ved, så har dette i dagens Danmark faktisk et navn - SKOLEVÆGRING.

Skolevægring ​er manglende evne til at håndtere skolerelateret stress og derved opstår et uhensigtsmæssigt og hyppigt fravær fra skolen. Ofte vil der også ses en ændret og uhensigtsmæssig opførsel, som reaktion på at barnet ikke kan overskue situationen.

Skolevægring er altså IKKE pjæk, men en voldsom emotionel belastning for barnet og der skal en hurtig og målrettet indsats til for at barnet kan bekæmpe denne angst for skolerelateret aktivitet.​

Skolevægring

I et af mine forløb, har jeg en meget modig pige, som lider af svær angst som følge af skolevægring. Hun har i en længere periode været 100% fraværende fra skolen, men er nu tilbage med et par timer om dagen. Desværre er hun stadig voldsomt plaget af angst og destruktive tanker, og på grund af ringe ressourcer og uvidenhed, modtager hun slet slet ikke den rette støtte.

Familien har taget kontakt til TeenTrivsel, for at undgå​ yderligere ventetid på kommunal støtte, så der kan gribes til handling med det samme.

Fremgangsmåden i sådan en opgave for mig, er først og fremmest at skabe en god og tillidsfuld kontakt til familien og ikke mindst pigen.

Jeg laver grundige observationer og søger ind til kernen af barnets udfordringer.

Om nødvendigt laver jeg en sensorisk profil, som fortæller mig en hel masse om barnets evne til at modulere, dvs tilpasse sig i forhold til alle de tusindvis af sanseindtryk vi udsættes for i løbet af en dag.

Syn

Høre​

Lugt

Smag

​Føle

Balance​

Berøring

​Er et barn fra fødslen sensitiv og følelsesmæssig sårbar, kan det betyde, at barnet har svært ved at tilpasse sig og når der som i dette tilfælde opstår angst giver det sig udtryk i en irrationel frygt, som kan være ganske uoverkommelig for barnet.

​Når jeg har lavet en grundig vurdering af barnets udfordringer og ikke mindst opbygget en tillidsfuld relation, kan jeg gribe til min værktøjskasse af kognitive metoder.

Senest er jeg blevet uddannet i Cool Kids / Chilled angsthåndteringsprogram, som på helt systematisk vis guider barnet og familien til i dagligdagen, at implementere et sæt redskaber til at reflektere over den irrationelle frygt. 

Cool Kids og Chilled angst program

Lider dit barn af irrationelle bekymringer eller angst?

Så kunne Cool Kids programmet for pre-teenagere eller Chilled programmet for teenagere måske være løsningen.

​Kontakt mig gerne for yderligere information eller for at få afdækket, om dit barn er målgruppen for dette program.

Der er grundig evidens for programmerne.​

Skolevægring

Den omtalte pige, skal i dag modtage en kæmpe ros, for at have vist mig hendes klasseværelse og en lille tur rundt på skolen. Normalt ville hendes bekymringstal for at gå rundt på store åbne arealer på skolen være på 10, med alle mulige angstsymptomer.

Men for at give mig et billede af hendes frygt for de omgivelser hun færdes i, viste hun mig i dag hendes værste mareridt (skolen). Sammen med mig, lå bekymringstallet på ca. 7. Men hun gennemførte og fandt endda overskuddet til undervejs at dele sin angst med mig og fortalte mig om, hvilke sanseindtryk hun oplever og slet ikke kan rumme på skolen.

Jeg føler mig SÅ heldig, at jeg må arbejde med så skønne og modige unge mennesker og takker familierne af hele mit hjerte, for at de overlader deres guld i mine hænder.

Fra i dag, skal denne pige, hendes familie og jeg starte på en rejse med Chilled programmet. Vi skal se angsten med andre øjne, tænke alternative tanker, beskrive kroppens reaktioner, finde løsninger og bestige en trappe mod nye og spændende mål, startende med bekymringstal, som er langt mindre end 7, som det var i dag.

Måltrappe

Jeg glæder mig til at tage denne rejse sammen med mange skønne teenagere.​

Forstår du din teenagers handlinger?

 I dette indlæg, kunne jeg godt tænke mig, at du bliver opmærksom på hvad du gør, for at forstå netop din teenagers handlinger, selv når de synes slet ikke at give mening for dig.

Susanne Søndergaard 

Vil du lære, at forstå din teenager og hans eller hendes handlinger?

Der var engang, hvor din teenager var spæd og kun kunne bruge sin gråd, til at fortælle dig om sin tilstand (sult, træthed, ondt i maven mm.)

Puha....det er ved at være længe siden - men du husker det sikkert, som var det igår.

​Dengang spejlede du det, som din baby gav udtryk for, det vil sige, at når der var gråd, så "gættede" du dig frem til, om det måske var sult og sagde "nåå... er du sulten"? og så prøvede du at stille denne tilfredshed, ved at give mælk. Måske "gættede du nogle gange forkert, og måtte prøve noget andet og så viste det sig måske, at det i virkeligheden var fordi, at din baby havde noget i bleen.

Og undervejs i din søgen efter at regulere din babys behov, talte du til ham/hende selvom du ikke fik noget svar. Og lige nøjagtigt på denne måde, lærer forældre og sunde børn hinanden at kende.

Efterhånden som barnet blev ældre begyndte du, som en del af en sund udvikling, at lade det vente lidt en gang imellem og sige "Jeg kan høre du er sulten,- mor kommer med mad lige om lidt" og på den måde lærte barnet langsomt at regulere sine behov.

På et tidspunkt blev denne spejling mere til opdragelse, idet det også er en del af en sund udvikling at lære om regler og grænser. Fx. har du bedt dit barn om, at gå ind for at tage nattøj på, men undervejs blever barnet forstyrret af en af sine søskende og handlingen gik i stå. Vi blev måske ofte ledt i retning af en konflikt, fordi vi selv var trætte, men ofte kunne det løses, ved at tage barnet i hånden og sige "Kom, nu skal jeg hjælpe dig med at få nattøj på, så du ikke bliver forstyrret af dine søskende".

På den måde, går vi fra at spejle barnet meget, til i højere grad at begynde at guide og støtte barnet til handling.

​Det virker på en eller anden måde bare naturligt for os at hjælpe de mindre børn med at regulere deres adfærd og handlinger. Og på sigt er denne regulering med til at modne deres udvikling og de bliver i stand til at skabe en sund balance mellem frustration og tilfredsstillelse.

Vi kommer meget mere til kort, når det handler om teenagere​, fordi vi begynder at forvente mere af dem. Det er jo også ganske naturligt og nødvendigt MEN, ind imellem opstår der konflikter og mistrivsel og et rigtig godt redskab til at skabe forståelse hos teenageren er, at gå tilbage og benytte sig af nogle spejlings principper.

Et eksempel kunne være, at en teenager har nogle problemer med skolen som gør, at han/hun har svært ved at komme afsted. Derfor finder han/hun en strategi, for mestre sin angst, som virker på, at hun kan undgå at komme i skole.​

Han/hun vågner om morgenen og vil ikke i skole og siger derfor til sine forældre, at han/hun har ondt i maven. Forældrene er muligvis frustrerede fordi det ikke er første gang det er sket og siger derfor, at det er pjæk og han/hun skal se at komme afsted i skole.

Men man kunne i stedet bruge spejlingen, som kunne lyde sådan her: "Jeg kan forstå at du har ondt i maven og ikke vil i skole. Jeg tænker, at det er fordi du er nervøs for din fremlæggelse idag".

På den måde kan du møde dit barn på følelserne og få en fornuftig snak om, hvordan han/hun har det, for efterfølgende at forsøge at lave en ny strategi, som måske kræver en aktiv støttende handling fra en voksen, som kunne hjælpe teenageren til at overvinde angsten for fremlæggelsen.

I konfliktsituationer, kommer vi ofte til at dømme hinanden og det kan være tærrende på selvværd.

Selvværd kan øges hvis teenageren mødes med forståelse, så selvom deres handlinger kan synes meningsløse, så har al handling altid en mening for den der udfører.

Kunsten er, at kunne anerkende handlingen, selvom man selv er dybt uforstående.

Som udgangspunkt, gør ethvert barn, enhver teenager og enhver voksen det bedste de kan, med de forudsætninger de har.​

Mød dit barn med anerkendelse og giv dig tid til at forstå deres handlinger, ved at hjælpe dem med, at sætte ord på deres følelser og støtte dem til handling

 DETTE GIVER ØGET SELVVÆRD.​

Når jeg arbejder med jeres teenagere, er det meget ud fra de ovenstående principper og selvom vi alle tænker, at dette er basis viden, så tro mig vi falder alle sammen i med begge ben, når frustrationen er størst.

Vi er kun mennesker og når det handler om netop vores eget barn, bliver vi sårbare, frustrerede, mister energi og tålmodighed. Selvom jeg lever af at støtte og guide unge og deres forældre, oplever jeg da også perioder med mine børn, hvor det bare er for svært at tackle det alene.

Det er netop der, at vi skal række hænderne ud og bede om hjælp.

Min ældste datter har en yderst sjælden hudsygdom som gør, at hun ikke kan tåle sollys - dette bringer stor frustration, tristhed og smerte ind i vores familie.

Men den historie må vente til en anden dag 😉

Susanne 

Hvorfor ikke gribe til handling imens I venter?

[av_textblock size=” font_color=” color=”]

Jeg bliver for tiden spurgt næsten hver dag, hvad det er der gør, at jeg kaster mig ud i et projekt som TeenTrivsel, især når kommunen har så mange tilbud.

Det vil jeg rigtig gerne svare på:

For det første, så ELSKER jeg min profession og tager den meget seriøst – jeg føler virkelig, at jeg har noget at bidrage med og tror på, at jeg kan gøre en forskel for teenagere, som af en årsag ikke trives.

For det andet, har jeg igennem mange år arbejdet for kommunen, hvilket jeg også elsker og værdsætter. Jeg synes det er fantastisk, at Danmark har et velfærdssystem, med rigtig gode muligheder for støtte og behandling. Dog er der en udfordring, som fra mit synspunkt presser sig på….VENTELISTER, grundet nedskæring i ressourcer og øget administration og dokumentation!

Har du som forælder tid til at lade dit barn stå på en venteliste til at få hjælp, hvis der ikke er trivsel? – NEJ VEL?

Derfor giver jeg nu muligheden for, at gøre en indsats imens vi venter….for der kan altid gøres noget….

Selvom et barn / en ung står i kø til fx. at få lavet en børnefaglig undersøgelse eller noget andet, er det helt sikkert, at der kan skabes en bedring i trivsel, ved at lave nogle små ændringer i hverdagen eller eller blot få muligheden for at samtale. Nogle gange er det ganske få redskaber der skal tages i brug, for at barnet / den unge og familien føler sig hørt og forstået og allerede der, kan der ske en mirakuløs forandring i trivsel.

Det at man investerer i et forløb hos TeenTrivsel, betyder jo ikke at man skal sige nej tak til de offentlige tilbud, men se det som et stærkt supplement til evt behandling og i ventetiden.

Teenagerne især mangler handling nu og her, da de “lige” om lidt skal videre i uddannelsessystemet og de er tæt på at blive defineret som voksne på papiret. Og hvis hjælpen ikke er indtruffet inden det fyldte 18 år, så bliver alting bare mere kompliceret.

Og HUSK!

Hvis din kommune vil samarbejde med mig, vil jeg hellere end gerne samarbejde med dem – sammen er vi stærkere!

Så hvad venter du på?

[/av_textblock] [av_promobox button=’yes’ label=’Få mere information her’ link=’manually,https://www.teentrivsel.dk/forloeb/individuelt-forloeb/’ link_target=” color=’theme-color’ custom_bg=’#444444′ custom_font=’#ffffff’ size=’large’ icon_select=’no’ icon=’ue800′ font=’entypo-fontello’ box_color=” box_custom_font=’#ffffff’ box_custom_bg=’#444444′ box_custom_border=’#333333′] unnamed

Kontakt mig gerne og få en snak om behovet i jeres hjem og for netop din teenager.
[/av_promobox]

Smerten i familien

[av_textblock size=” font_color=” color=”]

Jeg er fuldstændig overvældet, af den opmærksomhed TeenTrivsel har fået de seneste uger og jeg har allerede nogle skønne teenagere under vingerne og oven i købet følger nogle fantastiske familier – fælles for alle er at der er SMERTE i familien.

I nogle familier er smerten, at opleve at børn på grund af angst, ikke kan møde i skole. Angsten fylder så meget, at både børn og forældre bliver så frustrerede, at også konflikter i hjemmet vokser og med konflikter vokser ringe selvværd. Pludselig føler teenageren sig uduelig og får dårlig samvittighed over at han/hun trækker hele familien ned. For nogle børn kan følelsen af at være helt forkert føre til, at de slet ikke magter at være til. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at de er selvmordstruede, men der kan opstå et brændende ønske om IKKE at eksistere eller at forsøge at fjerne smerten med selvskade.

Det er virkelig også blevet meget tydeligt for mig, hvordan skilsmisse kan være altødelæggende for børn. Desværre er der ikke så meget offentlig hjælp at hente til disse børn, som på en måde bliver gidsler i en forældrekrig. Efter min bedste overbevisning, skal disse børn vejledes i hvordan det bliver OK at elske begge forældre, bonusforældre og bonussøskende. I en forældrekrig kan det opleves som om, at det er alle mod alle og børn bliver tvunget til at vælge side eller lave en form for “splitting” imellem egne forældre (spille dem ud imod hinanden for at opnå opmærksomhed og sympati, fra henholdsvis den ene og den anden forælder). Smerten her, er at se børnene lide imellem kærlighed og had og aldrig kende sin plads i familien.

Mobning er også en meget gennemgribende problematik og smerten i familier med børn der bliver mobbet er at se, hvordan helt velfungerende børn, pludselig kan blive ængstelige og pludselig ikke være i stand til at gøre eller deltage i aktiviteter, som tidligere har været helt normale. Børn bliver nærmest tvunget ud i skoleskift, for at slippe for mobningen, da det ofte opleves som om, at skolernes magt ikke rækker til at stoppe problematikkerne.

Smerte er også i høj grad at finde i familier med syge børn eller børn med kroniske lidelser. Syge børn bliver ofte tilbudt genoptræningsforløb fx. hos fysioterapeuter, men ofte overser man behovet for at støtte barnet i at vende tilbage til hverdagen – altså skole og fritid. Hvis en teenager har været væk fra skolen på grund af et længerevarende sygdomsforløb, er der en risiko for, at  han/hun er kommet bagud på et fagligt niveau og skal kæmpe sig vej tilbage. Men det handler jo også om, ikke at have deltaget socialt i en lang periode og måske stadig ikke er i stand til at udøve fx. sport eller gå til ungdomsfester. Det kan være uhyggeligt svært for forældre selv at løfte denne opgave, da de ofte er mindst ligeså nedslidte efter at have passet et barn, med måske både fysiske og psykiske smerter.

SMERTE er et vidt begreb, men det TeenTrivsels arbejde handler om er, at identificere denne smerte og søge at finde en metode, hvorpå vi kan afhjælpe smerten.

Som forældre synes vi,at det kan være svært og grænseoverskridende at bede om professionel hjælp. Men lad IKKE tiden gå, for hver dag vokser smerten og for hver dag tager det længere tid, at slippe af med den igen.

Susanne ♥
[/av_textblock] [av_promobox button=’yes’ label=’Mere information her’ link=’manually,https://www.teentrivsel.dk/forloeb/individuelt-forloeb/’ link_target=” color=’theme-color’ custom_bg=’#444444′ custom_font=’#ffffff’ size=’large’ icon_select=’no’ icon=’ue800′ font=’entypo-fontello’ box_color=” box_custom_font=’#ffffff’ box_custom_bg=’#444444′ box_custom_border=’#333333′] Er du interesseret i at få hjælp til din teenager?
collage

[/av_promobox]

Der er altid en vej

En ærlig, anonym beretning fra en skøn pige, som jeg har haft i et mentorforløb og holdt en løbende kontakt med – jeg er meget taknemmelig for at måtte bringe dette:

En vinterdag betragtede jeg eget spejlbillede forfra, bagfra og fra siden. Jeg vidste efterhånden ingenting – kun at jeg ikke havde det godt og ikke kunne se vejen ud af det. Jeg var 16 år, den pligtopfyldende og perfektionistiske gymnasiepige, som kun accepterede ti- og tolvtaller. Ungdommen skulle være fed og spændende, men det var ikke sådan, jeg havde det.

Indeni gik jeg rundt med en konstant grundfølelse af aldrig at gøre det godt nok og at være anderledes.  Jeg følte mig kun anerkendt gennem mine præstationer i skolen og var i tvivl, om jeg var god nok som menneske. Ingen skulle se denne usikkerhed, og at jeg ikke kunne mere, så jeg forsøgte at opretholde en facade som den glade og normale pige.

Jeg begyndte at have en øget bevidsthed og fokus på mit udseende og krop. Alting bliver nok bedre, hvis jeg lige taber mig lidt, tænkte jeg. Men jeg kunne ikke se vægttabet. Tværtimod. I egen optik blev jeg blot tykkere og tykkere. Den indvendige smerte blev kortvarigt dulmet ved ikke at spise og gav mig følelsen af at have kontrol. Men mærkeligt nok fik jeg det alligevel ikke bedre. Hvad handlede det her om? Til sidst fik jeg nok af at være stresset og usikkerheden omkring, hvad skole, venner og familie forventede af mig, mine egne uopnåelige krav, og præstationsangsten. I døgnets vågne timer var der ingen livsglæde, selvtillid og selvværd. Jeg ville helst bare være alene. Så i fællesskab med mine forældre valgte jeg at stoppe min skolegang for at finde svar. Dette blev starten på en rejse.

På min rejse fik jeg en mentor, som fik stor betydning. Hun fik skabt en relation fyldt med tillid og anerkendelse, hvilket gav mig følelsen af ikke blot at være ”endnu et nummer” i kommunens system. Før følte jeg mig alene og havde ikke kunne tale med nogen om, hvordan det præcis var at være mig – ung, usikker, forvirret, fyldt af følelser. Lige pludselig var der en, som forstod mig og i perioder var et vikariende håb.

Jeg blev hjulpet til at flytte fokus fra min egen lille spiseforstyrrede boble og i stedet vende blikke ud mod verden. Sideløbende med praktik og uddannelse kiggede vi på, hvad jeg gerne ville med mit liv, mit selvbillede, interesser og styrker, samt handlemønstre for i fællesskab at skabe nye mestringsstrategier.

Jeg fandt ud af, at den kortvarige smertelindring ikke løste mine problemer. Hvad der i stedet hjalp, var at give udtryk for alle de tanker og følelser, jeg rendte rundt med indeni og lære, hvordan jeg skulle tackle dem.

Tidligere har jeg holdt enormt meget af at være kreativ! Derfor var det helt oplagt at genfinde mit kreative gen, så jeg kunne bruge det som mestringsstrategi. Gennem klaverspil og maleri opstod et frirum, hvor jeg kunne udtrykke hele følelsesregisteret, fordi jeg kunne bruge farverne og stemninger i musikken som hjælp. Så samtidig med, det var min hobby, fik jeg altså på en konstruktiv måde afløb for alt, hvad der fyldte.

Mit mentorforløb gjorde, at mit selvværd begyndte at ændre sig, og jeg mærkede en spirende selvtillid i takt med flere og flere succesoplevelser.

I dag har jeg en meningsfyldt hverdag, som jeg har lyst at stå op til. Bedst af alt ved jeg, at jeg elsket for den, jeg er og ikke for alt, hvad jeg gør. Der er andet i livet end topkarakterer, fine diplomer og hvad andre tænker om mig. Jeg går mine egne veje. At hvile i dette har gjort, at der nu er plads til både udannelse, kreativitet, familie og venner. Så spiseforstyrrelse, angst og depression – selvfølgelig ville jeg gerne have været det foruden, da alt var mest håbløst, men denne lærerige rejse har samtidig også rustet mig, gjort mig stærkere og til den, jeg er.  Min mor fik ret: Der er altid en vej – nogle gange skal du bare have hjælp til at finde den.

 

Life goes up and down

 

ADHD ELLER EJ? – Mennesket frem for diagnosen!

Jeg er endnu engang stødt på en artikel, hvor det påstås, at ADHD ikke eksisterer. – En diskussion jeg ikke ynder at deltage i……

MEN faktum er, at de mennesker der har fået denne diagnose, i større eller mindre grad beskriver et KAOS omkring sig.

Mange oplever at deres hjerne føles som Københavns hovedbanegård – Tanker og følelser der bare suser rundt inde i hovedet. De har svært ved at holde fokus på en opgave i længere tid og bliver let distraheret af enten nye tanker eller indtryk. Derfor vil det også opleves som om, at de agerer meget impulsivt og nogle gange med et uhensigtsmæssigt temperament, i det det jo også føles utroligt frustrerende for dem selv og ikke kun for omverdenen.

Jeg oplever faktisk, at utrolig mange med diagnosen ADHD er meget intelligente, men for nogen, vil det være svært at følge med til indlæring, da de konstant er udfordret på deres koncentration.

Som små får de ofte rollen som værende uromagere – dem der forstyrrer de andre, dem der slår, dem der driller og dem der larmer.

De bliver dem de andre ikke gider lege med og får de “forkerte” venner.

Der ses en stor procentdel med en ADHD diagnose i kriminelle miljøer samt i kredse med misbrug. Det er som om, de lader sig friste af det “farlige” – det giver dem et KICK og misbrug kan for nogen være en måde at forsøge at skabe ro i hovedet i stedet for medicin.

Rigtig mange beskriver også fysisk uro – uro i kroppen, så de måske ikke kan sidde stille på en stol eller konstant sidder og hopper med benene.

Det kan være utrolig vanskeligt for mennesker med ADHD at gennemføre uddannelsesforløb og fastholde arbejde, da de har svært ved at bevare interessen i længere tid.

Så min pointe er egentlig bare at uanset om ADHD findes og om det skyldes arv eller miljø, er for mig FULDSTÆNDIG uden betydning. Men jeg ved, at der går at hav af børn, unge og voksne rundt derude, som er plaget af den fysiske og psykiske uro konstant, og som har behov for, helst i en tidlig alder, at blive mødt med forståelse i stedet for skæl ud. De har behov for struktur og tydelige voksne, de har brug for “redskaber” der gør at de kan gennemføre skolegang og endda uden at forstyrre de andre. De har brug for nogen der støtter dem i, at få ryddet op i KAOS.

Og når det så er sagt…..er diagnosen ofte adgangsbilletten til hjælpen og for nogen skaber den bare ro, for så er der endelig en forklaring på udfordringerne.

Susanne ♥

 

 

>