Pædagog, Familiekonsulent, Teentrivsel mentor
Jette Larvid
Få kvalificeret hjælp i Esbjerg og omegn
Jette Larvid
Jeg er uddannet pædagog samt teen-trivselsmentor. Jeg har i mange år arbejdet som familiekonsulent, et arbejde hvor jeg altid har mødt familierne med ydmyghed og respekt og på den måde har fået skabt gode relationer, hvilket er fundamentet i mit arbejde.
Jeg har undervist i forældrekurser, med fokus på relations dannelse samt i parkurser med fokus på kommunikation.
Jeg tager altid udgangspunkt i den unges egne ressourcer og sammen finder vi ud af hvordan hverdagen kan gøres lettere. Vi finder sammenhæng mellem tanker, følelser og handlinger- og lægger ud fra dette nye strategier.
Jeg kan hjælpe hvis dynamikken i familien er i ubalance, hvis den unge føler sig trist, ensom eller bare generelt føler sig presset af samfundets forventninger. Jeg giver den unge redskaber til at håndtere en presset hverdagen og på den måde går en lysere fremtid i møde med højere selvværd og selvkærlighed.
Jeg bruger kroppens egne redskaber i form af åndedrætsøvelser og mindfulness. Jeg bruger meget gerne naturen, alle årstider er fantastiske.
Jeg kommer gerne hjem til jer og holder samtaler, men mødes også gerne i naturen eller hvor det må give mening.
Privat bor jeg i Esbjerg, er gift og sammen har vi to drenge på 19 og 20 år. Så teenagers årene står meget tydeligt for mig.
Står I som familie eller jeres teenager i en svær periode så kontakt mig. Jeg guider og vejleder til en gladere hverdag. Jeg bidrager med god energi og positiv indstilling og sammen får vi vendt skuden så I igen kommer på rette kurs.
Jeg kan tilbyde:
- En stærk, respektfuld og tillidsfuld relation
- Samtaler med den unge
- Forældresparring
- Fokus på kroppen ved fx. åndedrætsøvelser
- Kognitiv tilgang
- Redskaber til en god og ligeværdig kommunikation
BOOK EN TID MED JETTE
Du udfylder blot disse tekstfelter og sender beskeden afsted.
Du modtager et svar indenfor 24 timer.
Har du udfordringer kan du ringe på 60 96 22 05.