Jeg håber du kan lide at læse dette blog-indlæg. 

Hvis du ønsker hjælp fra mig eller mit team klik her


Kommunikation med din teenager der gavner

  • Hjem
  • /
  • Blog
  • /
  • Kommunikation med din teenager der gavner

➜ Teenagere er dovne!

➜ Teenagere er flabede!

➜ Teenagere er ugidelige!

➜ Teenagere hører det de vil høre!

➜ Teenagere er ikke til at snakke med!

Jeg hører det om og om igen... At det er svært at kommunikere med teenageren i huset uden at der bliver et kæmpe cirkus ud af det - eller også sker der absolut intet.

Sådan kan det i hvert fald føles, når man som voksen gerne vil have en besked og et budskab igennem.

Enten bliver du ignoreret eller også oplever du surhed!

Men der er ting, som du som den voksne i forholdet kan gøre... og idag giver jeg dig noget du kan arbejde med, for at birdrage til en sund og stærk kommunikation med teenageren.

3 strategier til at give en meningsfuld samtale

1: Spørg om lov

Som den voksne, vil jeg gerne minde dig om, at du er den i forholdet med teenageren der har mest POWER.

Og hvad mener jeg med det... Jo, som voksen er du den der bestemmer, den der har magten over penge, over hvilken mad der bliver serveret og andre generelle beslutninger i familien.

Teenagere har selvfølgelig magten over sine egne handlinger, men der vil altid være uligevægt i jeres overordnede POWER eller magt.

Teenageren er i en udviklingsproces hvor hjernen forbereder sig til voksenlivet og mere selvstændige beslutninger, men stadig foregår det ikke så rationelt, som forældre kunne ønske.

Og derfor ender uligevægten ofte i kontroverser, hvilket kan ødelægge enhver hyggelig aften eller weekend for hele familien.

MEN... Som den voksne, er der ting du kan gøre for at udligne den uligevægtige power og møde teenageren på et plan, hvor han/hun faktisk også føler sig mødt og forstået.

Spørg om lov...! 

"Hey... ville det være OK at vi skifter emne"? 

"Tænker du, at vi kunne finde et tidspunkt, hvor vi kan tale om skolen"?

"(Banke på) "Må jeg komme ind på dit værelse"?

På denne måde viser du respekt og forståelse og nogle gange må du respektere et nej og sige "Det er helt i orden, kan vi gøre det senere"?

Det vi jo i virkeligheden alle sammen ønsker, er at opdrage vores børn til at blive glade, positive, imødekommende og respektfulde voksne. Og det er altså sværere at opnå, hvis de hver gang de er i kommunikation med en voksen ender i et skænderi og mødes af vrede, skuffelse og opgivenhed.

Ved at spørge om lov... er det i din magt som voksen, at mindske modstand og give teenageren noget at din POWER!

2: Vær passende sårbare

Du er kun et menneske! Og du har ikke styr på alt...

Og gæt engang... det er din teenager altså stor nok til at gennemskue!

Det kan være stressende at passe hus og hjem samtidig med, at du skal dyrke din karriere.

Du har også oplevelser med fra tiden som teenager, som har gjort rigtig ondt...

Du bliver også bange og bekymret for ting her i livet...

Lad være med at tro, at du kan skjule dine følelser for din teenager. Og forsøg i stedet at dele dine oplevelser - OG HER KOMMER DET VIGTIGE SÅ - Del det der er passende...

For selvfølgelig skal du ikke dele ægteskabsproblematikker og i den dur!

Men del med din teenager, hvordan det var for dig at få din første menstruation eller at du også synes det var svært at få venner i skolen.

Del med din teenager, at du også kan blive rigtig bange og bekymret, når du skal tale for en forsamling.

Del med din teenager, at du bliver rigtig træt og irritabel, når der er noget på arbejde der nager dig.

Del med din teenager, at du også synes det er virkelig skræmmende med al den terror ude i den store verden.

Ved at dele og være sårbar viser du, at du også blot er et menneske med følelser og du giver teenageren noget at spejle sig i.

Igen skruer du lidt ned for din egen POWER og møder den sårbarhed, som teenageren står i. Dette giver en klar følelse af at føle sig mødt, forstået og ligeværdig, hvilket er enormt vigtigt i jeres kommunikation.

Husk på, at teenageren ser det totalt "perfekte" billede af verden i følge de sociale medier og kommer let til at føle sig forkerte, fordi de ikke lever op til det glansbillede. Så derfor er det desto endnu mere vigtigt, at du ikke også forsøger at vise dem, at følelser skjules og sårbarheder gemmes.

Et stærkt menneske, er et menneske der står ved alle sine fejl, mangler og sårbarheder!

Vi har dem nemlig alle.....

3: Lyt, lyt, lyt

Teenagere vil gerne dele deres historier, selvom man ikke altid skulle tro det! Men sagen er den, at de kun deler, der hvor det er trygt.

Og hvor er det så trygt?

Det er det, der hvor der er voksne, der har tid til at lytte!

De fleste steder, hvor kommunikation er en udfordring, er der helt klart ofte problemer med at lytte!

At lytte, er en af de vigtigste færdigheder, du som voksen, kan øve dig på i kommunikation med din teenager.

Voksne elsker at høre sig selv tale og de er meget ofte eksperter i at afbryde i stedet for at lytte og særligt i en diskussion.

Teenagere gider ikke dele ting med voksne, hvis de sjældent bliver mødt med dybde og anerkendelse.

Svar dig selv ærligt på dette....

Hvor ofte sidder du med næsen peget ind i en skærm, når du kommunikerer med din teenager?

Hvor ofte kommer du til at hæve stemmen, når din teenager modarbejder dig?

Hvor ofte har du og din teenager en samtale, hvor der er tid til fordybelse?

Hvis teenageren stiller dig et spørgsmål, så stil gerne et spørgsmål tilbage... Ofte handler spørgsmål ikke om at få svar, men nærmere om at skabe kontakt og relation.

Tag dig selv i at fortælle, hvor travlt du har og ikke har tid til dit og dat... det giver teenageren en følelse af, at du i forvejen har nok at se til og blot vil føle sig forstyrrende i kontakten med dig.

Hvis du virkelig ønsker en positiv kommunikation med din teenager, så start på din egen hjemmebane og tænk disse 3 tips ind i DIN måde at kommunikere på!


{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>