Mette sejrer over angsten

Billedet er kun for at illustrere følelsen angst.

Mit navn er Mette og jeg er 14, næsten 15, år gammel.

Susanne har bedt mig fortælle om mine oplevelser med angst og hvordan jeg har rykket mig. Det er lidt grænseoverskridende men jeg håber at jeg måske kan hjælpe andre ved at fortælle lidt om mine oplevelser, og de redskaber jeg har fået til at overvinde angsten.

Følsom og ængstelig

Jeg har altid været en meget følsom pige, som overtænker næsten alt. Jeg bekymrer mig rigtig meget om alverdens ting og kan bedst lide når jeg ved præcis hvad der skal ske. Sådan har jeg altid været, siden jeg var en lille pige. Jeg kan overtænke selv de mindste ting, og jeg kan huske der var en periode da jeg var mindre hvor jeg følte at jeg skulle fortælle min mor selv den mindste ting jeg gjorde. Jeg har nok også altid været den der søde pige i skolen, som gjorde hvad læreren sagde og ikke kunne lide at bryde reglerne. Det har ændret sig nu, og jeg er ikke så bange for at bryde regler eller hvad end det nu kunne være.

Jeg kunne ikke sove alene

En ting jeg har arbejdet meget med de sidste par år er at sove alene på mit eget værelse. Det var først da jeg var næsten 14 år at jeg lærte det helt. Jeg ved der sikkert er mange der har eller har haft det samme problem og det er ikke sjovt. Det er vigtigt at tænke realistisk og prøve at slappe af. Ligesom det kan blive en vane at sove på en madras på ens forældres værelse, skal det også blive en vane at sove i sin egen seng. Og det kan godt tage tid, men det kommer hvis bare man er villig til at prøve.

Hjælpen var der ikke​

Jeg begyndte at kæmpe med angst tilbage i femte klasse. Jeg kan huske at det var noget med, at jeg spurgte min veninde om hun bedre kunne lide hende den anden pige end mig. Siden da har jeg været igennem en del forskellige forløb. Jeg var ved lægen i sjette klasse og havde nogle få snakke med en skolepsykolog, jeg snakkede med en lærer og sidste år da det begyndte at blive værre igen, kom vi i kontakt med kommunen. De sagde at de godt kunne hjælpe og at det var der også brug for. Som jeg husker det var jeg blevet lovet at få hjælp på en eller anden måde, men det gjorde jeg ikke. Jeg var ret skuffede og sur, da jeg virkelig følte at angsten var ved at blive for svær at håndtere.

Chilled angst forløb

Min mor var dog så heldig at hun faldt over Susannes facebookside og vi besluttede at tage kontakt til hende. Hun tilbød mig at komme med i et gruppeforløb hun kaldte Chilled. Vi var dog ikke en ret stor gruppe, den bestod kun af mig og en anden pige. Men det var faktisk fedt nok at det var lidt mere intimt. Igennem forløbet fik vi snakket en masse om vores udfordringer og tanker, og fik redskaber til at håndtere dem. Det gjorde en kæmpe forskel for mig, og en af de ting jeg lærte var at tingene tager tid. Man overkommer ikke ens frygt på en dag, det kan tage lang tid.

Det er fedt at nærme sig et mål

Men det er altså også en fed følelse når at man kan mærke at man kommer tættere og tættere på målet. Processen behøves jo ikke at føles lang og kedelig, jeg tror det handler om at se det spændende i den. Nogle af de ting jeg arbejdede med var bl.a. at være alene hjemme og sove hjemme hos veninder eller på lejre. Det er to ting jeg altid har kæmpet meget med. Jeg er ikke så bange for at være alene hjemme længere. Hvis mine forældre siger at jeg skal være alene hjemme en hel dag, tænker jeg ikke så meget over det, hvor før i tiden ville jeg slet ikke kunne lide tanken om det. Mit næste mål er at kunne sove alene derhjemme uden mine forældre er der. Det kommer nok til at tage noget tid, men det ville være meget rart hvis jeg kunne komme der til.

Små skridt

Jeg har heller ikke de store problemer med at sove hjemmefra længere. Det kan da sagtens blive bedre, men jeg er ikke bange for at lave ”sove-aftaler” med mine veninder længere. Igennem forløbet med Susanne har jeg lært at tage små skridt, det er også den måde at jeg har overvundet min frygt for bl.a. at være væk hjemmefra. Det kunne fx være at starte med at have en veninde hjem og sove hos mig, dernæst være hjemme hos hende til sent og derfra til at sove hjemme hos hende. Så man sætter små realistiske mål og udfordrer sig selv mere og mere.

Grimme tanker​

Sidste år da min angst begyndte at blive værre, havde jeg nogle tanker i mit hoved som fyldte rigtig meget. Det handlede om selvmord og det var altså ikke fordi, at jeg tænkte på det på den måde. Jeg har altid haft svært ved at forklare de tanker jeg havde, da jeg føler folk vil få et forkert billede af det.

Hvis jeg skal prøve at forklare det, tror jeg at jeg var bange for det. Bange for at miste kontrol, da jeg er lidt et kontrolmenneske. Jeg tror også jeg har det med nogle gange at sammenligne andres situationer med min. Jeg kan ikke forklare hvad tankerne helt præcist gik ud på, men det er helt klart noget jeg aldrig har været vildt med at snakke om. Det har også taget tid at komme over det, og jeg ved ikke helt hvordan jeg egentlig gjorde det. Realistisk og positiv tænkning er i hvert fald meget vigtigt, det har jeg lært. I takt med at min angst er blevet knap så slem, fylder tankerne heller ikke lige så meget. De kan stadigvæk godt dukke op en gang imellem når jeg er trist og det er da også stadig noget jeg skal arbejde med, men det er slet ikke et lige så stort problem.

At overskride egne grænser​

Siden jeg startede forløbet hos Susanne har jeg overskredet en masse grænser og udfordret mig selv. Jeg sov med nogle piger hjemme hos en veninde hvilket var en rigtig god oplevelse, jeg var på gratis weekend på en efterskole med min bedste veninde og her i den første uge af sommerferien var jeg på Teencamp hvilket var et kæmpe breakthrough-moment for mig og en helt igennem fantastisk oplevelse. Jeg tog endda afsted uden at kende nogen, og tro mig, jeg aner ikke hvordan jeg gjorde det og hvordan jeg overhovedet kunne få mig selv til det. For bare et par måneder siden ville jeg ikke engang have skænket det tanken, men nu er jeg rigtig glad for at jeg gjorde det! Jeg har også lige haft en veninde hjemme og sove hos mig i tre dage hvor vi var alene hjemme med min storebror.

Mine bedste anbefalinger

Nogle af de bedste redskaber jeg har fået af Susanne er at tage små skridt, at tænke realistisk og positivt, og ikke være bange for at træde ud af sin comfort-zone. Jeg er blevet mindre afhængig af mine forældre, og andre mennesker generelt. Jeg har lært at det godt kan være sjovt at overskride grænser og være væk hjemmefra en gang imellem. Der er selvfølgelig stadig en masse ting jeg skal arbejde med, men det har hjulpet mig helt vildt meget at vi fandt Susanne. Derfor vil jeg helt klart også anbefale hende til enhver teenager der kæmper med angst eller andre ting i hverdagen.

>