ADHD

ADHD ELLER EJ? – Mennesket frem for diagnosen!

Jeg er endnu engang stødt på en artikel, hvor det påstås, at ADHD ikke eksisterer. – En diskussion jeg ikke ynder at deltage i……

MEN faktum er, at de mennesker der har fået denne diagnose, i større eller mindre grad beskriver et KAOS omkring sig.

Mange oplever at deres hjerne føles som Københavns hovedbanegård – Tanker og følelser der bare suser rundt inde i hovedet. De har svært ved at holde fokus på en opgave i længere tid og bliver let distraheret af enten nye tanker eller indtryk. Derfor vil det også opleves som om, at de agerer meget impulsivt og nogle gange med et uhensigtsmæssigt temperament, i det det jo også føles utroligt frustrerende for dem selv og ikke kun for omverdenen.

Jeg oplever faktisk, at utrolig mange med diagnosen ADHD er meget intelligente, men for nogen, vil det være svært at følge med til indlæring, da de konstant er udfordret på deres koncentration.

Som små får de ofte rollen som værende uromagere – dem der forstyrrer de andre, dem der slår, dem der driller og dem der larmer.

De bliver dem de andre ikke gider lege med og får de “forkerte” venner.

Der ses en stor procentdel med en ADHD diagnose i kriminelle miljøer samt i kredse med misbrug. Det er som om, de lader sig friste af det “farlige” – det giver dem et KICK og misbrug kan for nogen være en måde at forsøge at skabe ro i hovedet i stedet for medicin.

Rigtig mange beskriver også fysisk uro – uro i kroppen, så de måske ikke kan sidde stille på en stol eller konstant sidder og hopper med benene.

Det kan være utrolig vanskeligt for mennesker med ADHD at gennemføre uddannelsesforløb og fastholde arbejde, da de har svært ved at bevare interessen i længere tid.

Så min pointe er egentlig bare at uanset om ADHD findes og om det skyldes arv eller miljø, er for mig FULDSTÆNDIG uden betydning. Men jeg ved, at der går at hav af børn, unge og voksne rundt derude, som er plaget af den fysiske og psykiske uro konstant, og som har behov for, helst i en tidlig alder, at blive mødt med forståelse i stedet for skæl ud. De har behov for struktur og tydelige voksne, de har brug for “redskaber” der gør at de kan gennemføre skolegang og endda uden at forstyrre de andre. De har brug for nogen der støtter dem i, at få ryddet op i KAOS.

Og når det så er sagt…..er diagnosen ofte adgangsbilletten til hjælpen og for nogen skaber den bare ro, for så er der endelig en forklaring på udfordringerne.

Susanne ♥

 

 

>