Teenage selvværd

Forstår du din teenagers handlinger?

 I dette indlæg, kunne jeg godt tænke mig, at du bliver opmærksom på hvad du gør, for at forstå netop din teenagers handlinger, selv når de synes slet ikke at give mening for dig.

Susanne Søndergaard 

Vil du lære, at forstå din teenager og hans eller hendes handlinger?

Der var engang, hvor din teenager var spæd og kun kunne bruge sin gråd, til at fortælle dig om sin tilstand (sult, træthed, ondt i maven mm.)

Puha....det er ved at være længe siden - men du husker det sikkert, som var det igår.

​Dengang spejlede du det, som din baby gav udtryk for, det vil sige, at når der var gråd, så "gættede" du dig frem til, om det måske var sult og sagde "nåå... er du sulten"? og så prøvede du at stille denne tilfredshed, ved at give mælk. Måske "gættede du nogle gange forkert, og måtte prøve noget andet og så viste det sig måske, at det i virkeligheden var fordi, at din baby havde noget i bleen.

Og undervejs i din søgen efter at regulere din babys behov, talte du til ham/hende selvom du ikke fik noget svar. Og lige nøjagtigt på denne måde, lærer forældre og sunde børn hinanden at kende.

Efterhånden som barnet blev ældre begyndte du, som en del af en sund udvikling, at lade det vente lidt en gang imellem og sige "Jeg kan høre du er sulten,- mor kommer med mad lige om lidt" og på den måde lærte barnet langsomt at regulere sine behov.

På et tidspunkt blev denne spejling mere til opdragelse, idet det også er en del af en sund udvikling at lære om regler og grænser. Fx. har du bedt dit barn om, at gå ind for at tage nattøj på, men undervejs blever barnet forstyrret af en af sine søskende og handlingen gik i stå. Vi blev måske ofte ledt i retning af en konflikt, fordi vi selv var trætte, men ofte kunne det løses, ved at tage barnet i hånden og sige "Kom, nu skal jeg hjælpe dig med at få nattøj på, så du ikke bliver forstyrret af dine søskende".

På den måde, går vi fra at spejle barnet meget, til i højere grad at begynde at guide og støtte barnet til handling.

​Det virker på en eller anden måde bare naturligt for os at hjælpe de mindre børn med at regulere deres adfærd og handlinger. Og på sigt er denne regulering med til at modne deres udvikling og de bliver i stand til at skabe en sund balance mellem frustration og tilfredsstillelse.

Vi kommer meget mere til kort, når det handler om teenagere​, fordi vi begynder at forvente mere af dem. Det er jo også ganske naturligt og nødvendigt MEN, ind imellem opstår der konflikter og mistrivsel og et rigtig godt redskab til at skabe forståelse hos teenageren er, at gå tilbage og benytte sig af nogle spejlings principper.

Et eksempel kunne være, at en teenager har nogle problemer med skolen som gør, at han/hun har svært ved at komme afsted. Derfor finder han/hun en strategi, for mestre sin angst, som virker på, at hun kan undgå at komme i skole.​

Han/hun vågner om morgenen og vil ikke i skole og siger derfor til sine forældre, at han/hun har ondt i maven. Forældrene er muligvis frustrerede fordi det ikke er første gang det er sket og siger derfor, at det er pjæk og han/hun skal se at komme afsted i skole.

Men man kunne i stedet bruge spejlingen, som kunne lyde sådan her: "Jeg kan forstå at du har ondt i maven og ikke vil i skole. Jeg tænker, at det er fordi du er nervøs for din fremlæggelse idag".

På den måde kan du møde dit barn på følelserne og få en fornuftig snak om, hvordan han/hun har det, for efterfølgende at forsøge at lave en ny strategi, som måske kræver en aktiv støttende handling fra en voksen, som kunne hjælpe teenageren til at overvinde angsten for fremlæggelsen.

I konfliktsituationer, kommer vi ofte til at dømme hinanden og det kan være tærrende på selvværd.

Selvværd kan øges hvis teenageren mødes med forståelse, så selvom deres handlinger kan synes meningsløse, så har al handling altid en mening for den der udfører.

Kunsten er, at kunne anerkende handlingen, selvom man selv er dybt uforstående.

Som udgangspunkt, gør ethvert barn, enhver teenager og enhver voksen det bedste de kan, med de forudsætninger de har.​

Mød dit barn med anerkendelse og giv dig tid til at forstå deres handlinger, ved at hjælpe dem med, at sætte ord på deres følelser og støtte dem til handling

 DETTE GIVER ØGET SELVVÆRD.​

Når jeg arbejder med jeres teenagere, er det meget ud fra de ovenstående principper og selvom vi alle tænker, at dette er basis viden, så tro mig vi falder alle sammen i med begge ben, når frustrationen er størst.

Vi er kun mennesker og når det handler om netop vores eget barn, bliver vi sårbare, frustrerede, mister energi og tålmodighed. Selvom jeg lever af at støtte og guide unge og deres forældre, oplever jeg da også perioder med mine børn, hvor det bare er for svært at tackle det alene.

Det er netop der, at vi skal række hænderne ud og bede om hjælp.

Min ældste datter har en yderst sjælden hudsygdom som gør, at hun ikke kan tåle sollys - dette bringer stor frustration, tristhed og smerte ind i vores familie.

Men den historie må vente til en anden dag 😉

Susanne 

>