Samtaler til hele familien

Smerten i familien

[av_textblock size=” font_color=” color=”]

Jeg er fuldstændig overvældet, af den opmærksomhed TeenTrivsel har fået de seneste uger og jeg har allerede nogle skønne teenagere under vingerne og oven i købet følger nogle fantastiske familier – fælles for alle er at der er SMERTE i familien.

I nogle familier er smerten, at opleve at børn på grund af angst, ikke kan møde i skole. Angsten fylder så meget, at både børn og forældre bliver så frustrerede, at også konflikter i hjemmet vokser og med konflikter vokser ringe selvværd. Pludselig føler teenageren sig uduelig og får dårlig samvittighed over at han/hun trækker hele familien ned. For nogle børn kan følelsen af at være helt forkert føre til, at de slet ikke magter at være til. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at de er selvmordstruede, men der kan opstå et brændende ønske om IKKE at eksistere eller at forsøge at fjerne smerten med selvskade.

Det er virkelig også blevet meget tydeligt for mig, hvordan skilsmisse kan være altødelæggende for børn. Desværre er der ikke så meget offentlig hjælp at hente til disse børn, som på en måde bliver gidsler i en forældrekrig. Efter min bedste overbevisning, skal disse børn vejledes i hvordan det bliver OK at elske begge forældre, bonusforældre og bonussøskende. I en forældrekrig kan det opleves som om, at det er alle mod alle og børn bliver tvunget til at vælge side eller lave en form for “splitting” imellem egne forældre (spille dem ud imod hinanden for at opnå opmærksomhed og sympati, fra henholdsvis den ene og den anden forælder). Smerten her, er at se børnene lide imellem kærlighed og had og aldrig kende sin plads i familien.

Mobning er også en meget gennemgribende problematik og smerten i familier med børn der bliver mobbet er at se, hvordan helt velfungerende børn, pludselig kan blive ængstelige og pludselig ikke være i stand til at gøre eller deltage i aktiviteter, som tidligere har været helt normale. Børn bliver nærmest tvunget ud i skoleskift, for at slippe for mobningen, da det ofte opleves som om, at skolernes magt ikke rækker til at stoppe problematikkerne.

Smerte er også i høj grad at finde i familier med syge børn eller børn med kroniske lidelser. Syge børn bliver ofte tilbudt genoptræningsforløb fx. hos fysioterapeuter, men ofte overser man behovet for at støtte barnet i at vende tilbage til hverdagen – altså skole og fritid. Hvis en teenager har været væk fra skolen på grund af et længerevarende sygdomsforløb, er der en risiko for, at  han/hun er kommet bagud på et fagligt niveau og skal kæmpe sig vej tilbage. Men det handler jo også om, ikke at have deltaget socialt i en lang periode og måske stadig ikke er i stand til at udøve fx. sport eller gå til ungdomsfester. Det kan være uhyggeligt svært for forældre selv at løfte denne opgave, da de ofte er mindst ligeså nedslidte efter at have passet et barn, med måske både fysiske og psykiske smerter.

SMERTE er et vidt begreb, men det TeenTrivsels arbejde handler om er, at identificere denne smerte og søge at finde en metode, hvorpå vi kan afhjælpe smerten.

Som forældre synes vi,at det kan være svært og grænseoverskridende at bede om professionel hjælp. Men lad IKKE tiden gå, for hver dag vokser smerten og for hver dag tager det længere tid, at slippe af med den igen.

Susanne ♥
[/av_textblock] [av_promobox button=’yes’ label=’Mere information her’ link=’manually,https://www.teentrivsel.dk/forloeb/individuelt-forloeb/’ link_target=” color=’theme-color’ custom_bg=’#444444′ custom_font=’#ffffff’ size=’large’ icon_select=’no’ icon=’ue800′ font=’entypo-fontello’ box_color=” box_custom_font=’#ffffff’ box_custom_bg=’#444444′ box_custom_border=’#333333′] Er du interesseret i at få hjælp til din teenager?
collage

[/av_promobox]

>