Behovet for at være en del af en gruppe eller et fælleskab og følelsen af accept er KÆMPE stort for teenagere.

Derfor vil du opleve, at nogle teenagere vil gøre næsten hvad som helst, for at finde og holde på sine venner. Det er i den periode, at du også vil føle, at din teenager er ligeglad med dig og resten af familien. Vennerne er det vigtigste i verden lige nu!

Valget af venner er dog ikke ligegyldigt og kan have en stor betydning for fremtiden.

Nogen unge føler sig så ensomme eller anderledes, at de ender sammen med de kammerater, som nok er dem vi voksne ville kalde for det dårlige selskab.

De søger derhen, hvor der nu engang kan findes accept og hvor det føles som om, at de andre gerne vil være sammen med dem, så er de glade. Det betyder dog nogle gange, at det er let at blive lokket til at gøre noget, som man ellers godt ved ikke er så rigtigt.

Alkohol, rygning, stoffer, vold og kriminalitet, kan blive en del af hverdagen i værste tilfælde. For nogen er dårlige venner bedre end ingen venner.

Gruppepres er noget af det værste din teenager kan stå overfor, for følger man ikke gruppen, så er man ude i kulden. Denne form for venskaber, kan ødelægge fremtiden for din teenager.

Alt for mange af de teenagere jeg snakker med, føler sig som trediehjul. De er en del af et fællesskab, men bliver aldrig valgt eller spurgt som den første. De holder sig måske lidt ubevidst tilbage, fordi de ikke har følelsen af, at være god nok og tager derfor til takke med den opmærksomhed de får. De accepterer, kun at blive valgt først til, når den ene ven eller veninde er syg eller på ferie. Og finder sig i at gå tilbage til 3. pladsen, når den anden ven eller veninde er tilbage igen.

Det vil ofte være de teenagere, der ofrer for spydige bemærkninger fra de andre, som kan tolkes, som en form for mobning, selvom det hedder sig at det var en joke. Det vil være svært at sige fra i disse situationer, der også er en situation her, hvor teenageren hænger sig fat i følelsen af, trods alt at være en del af en gruppe.

Følelsen af ensomhed, vil i perioder overmande denne teenager.

Selvom man er populær og dygtig til det meste, kan denne gruppe af teenagere også være meget hårdt ramt. For er man en del af denne gruppe, følger der ofte et kæmpemæssigt pres og stressniveauet vil kunne vælte dem. 

De vil føle at lave karakterer vil bringe dem ud af fælleskabet, at de ikke er gode nok, hvis de ikke går i det rigtige tøj eller får flest likes på instagram eller har flest streaks på Snapchat. Der vil ofte være en konkurrence kørende (helt ubevidst) om at være den flotteste og den dygtigste, som gør venskaberne sårbare og konfliktfyldte.

Igen kan følelsen af ensomhed overmande og stress kan vælte hverdagen.

Desværre findes der teenagere, som slet ikke er en del af et fælleskab. De føler sig anderledes og forkerte - de bliver mobbet eller frosset ude.

De opbygger med tiden et ekstremt lavt selvværd og kan have svært ved at se noget lys for fremtiden.

De vil ofte isolere sig derhjemme, gerne på værelset foran en skærm med lyset slukket og nedrullede gardiner.

Nogle vil være kede af det og måske direkte deprimerede - andre vil virke ligeglade (uden at være det) og forholde sig passivt til at opsøge nye venner.

De sundeste og bedste venskaber er dem, hvor teenagerne kan presse hinanden positivt, til at være den bedste udgave af sig selv. Venner som giver hinanden troen på, at det at være sig selv er den stærkeste adfærd man kan have.

At de bakker hinanden op i, at man er OK som man er og at det er OK at fejle. 

De stoler på hinanden og hjælper hinanden i svære tider. De støtter hinanden i at sige fra når det er nødvendigt.

De anerkender og viser hinanden respekt! 

Lad din teenager læse denne blogpost og find sammen ud af, hvilken kategori han eller hun ligner mest!

Og tal så om følgende...

1. Undgå at tage alting personligt - en hyppig grund til konflikter imellem venner, er ofte pga dårligt humør. Og det er vigtigt at lære at, at alle teenagere lider af store humørsvingninger og er derfor ofte er meget pirrelige. Og ved humørsvingninger opstår konflikter noget nemmere... Det er vigtigt at forstå at konflikten ikke altid handler om dig, men om den andens humør. I dårligt humør er det som om, at medfølelse, overblik og fornuft forsvinder. Så hvis en god ven snerrer, så vil det typisk handle om personen selv og ikke dig.
2. Tal om de svære ting - Det er altid den nemmeste løsning, at undlade at tale om det der er svært og gemme sine triste følelser. Men i stedet for, at blive ved med, at bære rundt på bitterhed, vrede og tristhed. Så tal med dine venner om det der er svært. Fortæl at det ikke føles rart, når du ikke bliver inviteret til en fest. Eller at du blev ked af det, pga noget nogen har sagt osv. Venskaber vil også føles stærkere, hvis I kan dele både, smerte, frustration, vrede, glæde og god humor.
3. Ryd op i dine venner - Prøv at mærke efter, hvilke venner der er sunde for dig og hvilke du måske burde bruge mindre energi på. Løs konflikterne i de venskaber der virkelig betyder noget for dig og giv slip på de "venner", som alligevel ikke vil dig og som du håbløst kan jagte resten af dit skoleliv. De venner der virkelig betyder noget for dig, skal du turde, at fortælle sandheden, hvis du synes der er noget I kan gøre anderledes og ikke være bange for at miste venskabet.
4. Giv værdi til dine venner - selvom det i perioder føles som om, at du er den eneste der giver (dig der ringer, dig der inviterer, dig der trøster osv.), så vid med dig selv, at du er en super god ven og hvad du har givet godt ud, kommer ikke skidt tilbage. Din ven har måske brug for, at det er dig der tager initiativet. Vær blot opmærksom på, om du bliver udnyttet. Hvis dette er tilfældet er det jo en anden sag. Men når du giver, vil det føles rart og tilfredsstillende for dig selv også, og dine venner vil værdsætte dig,- også senere i livet.
5. Stop med at tale grimt om andre og brokke dig over alting - nogen gange kan det blive en virkelig dårlig vane, at brokke sig og synes at folk er dumme og aktiviteter er trælse. Det bliver andre ofte meget trætte af at høre på, eller også smitter det, så hele din vennekreds, bliver sådan en omgang brokkehoveder. Det giver en ekstremt negativ energi og det vil være svært at få nye venner. Du kan risikere, at blive kendt for at sladre og svine andre.

Hvis dit barn har svært ved venskaber og ikke trives, er du velkommen til at tage fat i mig, så vi kan finde nye løsninger.

KONTAKT TEENTRIVSEL

Selvom man er en humørsvingende, besværlig teenager, har man krav på sunde venskaber.

Kærligst Susanne

Det er vigtigt først at se tegnene på bekymring og angst og lære at forstå, hvad det er der sker i hjernen, når følelserne tager over.

Bekymringer og angst er svært for alle at takle, men i tiden som teenager, kan det fylde ekstremt og tage fuldstændig overhånd.

Tankerne blæser derudaf, med modstridende dialoger... jeg beskriver det gerne, som "den lille djævel på den ene skulder" og "den lille engel" på den anden skulder" præcis ligesom vi kender det fra tegneserier.

Desværre får den lille djævel ofte rigtig meget taletid, og er den stemme, der fortæller din teenager:

•  at der nok ikke er nogen der kan lide mig
• at jeg ikke er god til noget
• at jeg er grim og kun har grimt tøj
• at det er bedst at blive hjemme
• at alt kan være ligemeget

Det er også den der fortæller din teenager, at han/hun er:

• er bange for mørke
• er bange for at miste
• er bange for terror
• er bange for at være alene
• er bange for at sove ude

Det er fuldstændig normalt at have en lille djævel, med angst og bekymring siddende på sin ene skulder, men når den taler så højt og så meget, at teenageren, bliver begrænset i sin hverdag, så kan det kun gå for langsomt med, at sætte hjælp ind.

Med en tilstand hvor hverdagen er styret af angst og bekymring, følger også en lav selvfølelse. Denne følelse kommer af, at når man ikke fungerer optimalt iblandt sine venner, så føler man sig anderledes ofte uduelig, da det kan være svært at deltage i aktiviteter og vise glæde.

Her er der et par ting der rart for dig at vide, når din teenager plaget af angst og bekymring

Angst har ikke noget at gøre med styrke, karakter eller mod!

Teenagere med angst er ofte stærke og modige - angst og mod kommer altid sammen.

At være modig betyder ikke, at du aldrig er bange og hvis du ikke er bange er der ingen grund til, at være modig.

Teenagere med angst udfordrer deres mod konstant og bringer sig selv ud til kanten hver gang de skal gøre noget, som de er bange for.

Nogle gange er hjernen helt forkert på den...

Angst og bekymring sker fordi, at hjernen tror, at der er fare på færde.

Vores hjerne er jo så smart indrettet, at den kan redde os fra de værste ulykker, ved at udløse alarmsignaler, hvis der sker noget farligt.

Men nogle gange, så er hjernen helt forkert på den... og skaber urealistiske tanker. Den tror at der er fare i sigte og starter derfor hele alarmsystemet uden grund.

Angst og svær bekymring ses meget ofte hos børn og unge

1 ud af 10 børn i Danmark oplever en periode med angst og svær bekymring, så der findes i gennemsnit minimum 2 i hver klasse. 

Alle oplever angst også den unødvendige angst

Vi kender det alle - oplevelsen af at være bange for noget, for bagefter at erfare, at det da vist slet ikke var nødvendigt at bruge SÅ meget energi på.

Men for nogen overtager det evnen til at føre en normal hverdag.

Angst er en følelse ikke en personlighed

Angst er ikke noget, der kan definere din teenagers personlighed. Det er en følelse der vil komme og gå og vil være en del af alle mennesker hele livet. Vi skal blot hjælpe de børn, der er begrænset i deres hverdag af angst.

Hjernen gør bare det den er skabt til

Hjernen er fantastisk og det den i virkeligheden gør er blot, at passe på os. Nogen gange bliver den lidt "curling" -agtig og overbeskytter os mennesker. Men vi skal huske, at hjernen og angsten er skabt til at holde os i live.

Hvordan ser angsten ud?

Tanker...

• Negative tanker
• Svære bekymringer

Tanker som tænker:

• Hvad nu hvis?
• Tanker om at blive bedømt af andre.
• Tanker om at være utilpas med sig selv.
• Små bekymringer der vokser sig til store og uoverskuelige problemer.
• Tanker om sygdomme.
• Tanker om død og ødelæggelse.

Følelser...

• Bange eller bekymret
• Ked af det
• Frustreret
• Overvældet
• Panisk
• En følelse af at krop og hjerne er skilt ad og ude af kontrol

Fysisk...

• Hjertebanken
• Ondt i maven
• Spændte muskler
• Rystende hænder og krop
• Sved
• Kvalme
• Svimmel
• Gråd

Opførsel / handlinger...

• Bider negle
• Piller i huden
• Trækker hår ud
• Undgåelse af bestemte situationer
• Gøre ting som faste ritualer
• Slå
• Gemme sig

Alle disse handlinger benyttes af personen der har angst, for at få et quick fix til at fjerne de bange følelser.

Med angst følger ofte også svære søvnproblemer

Pga tankemylder og bekymringstanker, er søvn ofte en meget stor udfordring for teenagere med angst.

Det er vigtigt at få din teenager til at forstå, at det ikke er en skam at have angst eller meget svære bekymringer.

Ligeledes er det vigtigt at få hjælp til at forstå angsten og lære at træne hjernen til at finde ud af hvornår at angsten er velkommen og hvornår den burde holde sig væk.

Du ser helt sikker nogle af disse symptomer hos din teenager og helt sikkert også i dig selv. Måske tænker du, ja, men det er ikke noget problem i hverdagen... 

Er det din tanke, så smut du bare videre - din teenager er sund og rask.

Men ser du en begrænset hverdag for din teenager pga. angst, bekymring og lavt selvværd, så få hjælp til ham eller hende, inden det får større og mere dybdeliggende konsekvenser ind i voksenlivet.

Kontakt mig gerne for yderligere information:

Kærligst Susanne​

Det er ikke sjældent, at jeg komme ud til familier, hvor det ikke kun er teenageren der er presset og har symptomer på stress, angst og depression.

Depression er i dag den 4. største folkesygdom på verdensplan og WHO spår, at depression i år 2028 vil ligge som nummer 1 på listen. Virkelig en skræmmende statistik. Hvad er det, der tricker vores psyke så voldsomt? Det kan der naturligvis være rigtig mange grunde til, men jeg vil lige forsøge at komme omkring nogle få ting her.

• Der er naturligvis grunde som traumer, sorg, økonomiske udfordringer og arbejdsløshed.
• Lige nu er der sikkert også flere af os, der kan mærke, at sommeren i år endte med at indeholde rigtig mange regnvejrsdage og derfor blev vi ikke tanket op af solens stråler, så vi kan klare os vinteren igennem. Rigtig mange af os, oplever den såkaldte vinterdepression, som lige nu langsom sniger sig ind på os i takt med, at efterårets og vinterens mørke tiltager. 
• Hvad kom først hønen eller ægget? Sådan kan vi godt sige, når vi taler om rygning i forbindelse med depression. Folk der er deprimerede har en større tendens til at ryge, for tobak er et rusmiddel, som øger produktionen af dopamin og serotonin i blodet, som også er det der tilføres ved antidepressiv medicin. Derfor vil det have en beroligende effekt på den korte bane.
• Modsat har rygning en række ulemper, som skaber ubalance i hjernens kemi, og vil provokere større humørsvingninger og i sidste ende blot vil provokere psykisk ubalance.
• Vores søvnvaner provokerer i den grad også vores psykiske tilgang til livet. Ved underskud af søvn, opstår irritation, træthed, hovepine, tristhed og måske i sidste ende depression.
• Et overforbrug af sociale medier, står lige nu meget højt på listen over trickere. Vi får et forvrænget billede af virkeligheden og forsøger at leve op tl krav, som der i virkeligheden ikke er nogen der kan leve op til. Vi afskærer os i en vis grad fra social interaktion og får sværere og sværere ved at kommunikere med mennesker omkring os. Igen kan man tale lidt om hønen og ægget... bruger folk der er deprimerede mere tid på nettet? Eller bliver man deprimeret af at benytte internettet? I hvert fald ses der en sammen knytning imellem brug af sociale medier og depression.
• Vi æder nyhederne råt, vi ser hele tiden indslag om terror, mord, krig, incest, børneporno, sygdom og ødelæggelse. Og ja, vores børn ser det altså også!
• Vi ser film med tragiske endelser og dokumentarfilm om de samme emner, som findes i nyhederne. Et overload af negative input, har en beviselig effekt på vores humør og psykiske tilgang.
• Det siges også at have indflydelse på dit humør og dit stressniveau hvor du bor... Om du bor på landet, hvor det er muligt at finde ro eller om du bor lige i centrum af støj og travlhed.
• Vi mennesker bliver konstant stillet overfor valg. Står du ved hylden i supermarkedet og skal købe et stykke kød, så skal du først tage stilling til, om du vil købe dansk eller tysk kød, om det skal være økologisk eller ej, om du hellere skal gå hen i slagter afdelingen, for at få skåret og pakket dit kød eller om du skal tage det der allerede ligger i køledisken. Og sådan er det med næsten alt vi køber, der er så mange valg... at det påvirker vores stressniveau.
• Vi spiser et meget lavt indhold af fisk i vores måltider, hvilket jo naturligt nedsætter vores indhold af Omega 3 i blodet. Igen sender det os tilbage til en højere risiko for depressionstilstande og angst.
• Vi mennesker er blevet dårligere til at skabe sunde relationer og forhold. Vi ser en kæmpe øgning af skilsmisser og i alt for mange tilfælde er de skilsmisser, præget af ekstremt ringe kommunikation forældrene imellem. Dette har en kæmpe påvirkning på både børn og voksne.
• Der er naturligvis mange flere årsager til stress, angst og depression, men jeg synes at disse eksempler, giver os et meget godt billede af, hvad det er vi er op imod.

Hvorfor skriver jeg nu dette til jer? 

Jo kære forældre - det gør jeg fordi, at når jeg kommer ud til et barn, der er påvirket af mange af de samme faktorer, som jeg skriver om her, så oplever jeg meget ofte, at én eller begge forældre, selv er ved at smuldre i stress, angst og depression.

Hvordan tænker du, at det er for et barn at vokse op i familier med disse byrder? Ja, du har ret... det er rigtig hårdt og disse tilstande kan "smitte".

Så når du nu ønsker at hjælpe dit barn, med at komme godt videre i livet. Så skynd dig lige at tage et kig indad... hvordan kan du arbejde med dig selv? Hvordan kan du nedsætte dit stressniveau og hvilke handlinger, vil kunne gøre din hverdag gladere?

Jeg er sammen med mange andre behandlere, coaches og andre ildsjæle, gået med i et projekt, hvor jeg som ambassadør, skal være med til at skabe en platform af online programmer i personlig udvikling og selvledelse.

Jeg oplever, at forældre gerne vil spytte penge i at give deres børn den hjælp der er behov for og tak for det, for det er en nødvendighed, da vores skoler desværre endnu ikke løfter denne opgave tilstrækkeligt.

Men husk nu også dig selv!

Du løber stærkt, for at:

• tjene penge
• lave mad
• vaske tøj
• hente og bringe børn
• sørge for oplevelser til familien
• huske venner og familie
• rende til fødselsdage
• bage kage til arrangementer
• løbe en halvmarathon
• træne i fitnesscenter 3 gange om ugen 
• og ....

STOP - tag en pause!

Jeg kan anbefale dig at se et program med Henning Daverne, som er ekspert i Mindfulness og meditation.

Det er muligt i en 14 dages periode gratis, at se alle programmerne på vores platform LitUpp.

Mindfulness & Meditation Archives - LitUpp

Pas på dig, så du kan passe på dine børn.

Kærligst Susanne

For træt til uddannelse...

Mathilde er 16 år og er startet på gymnasiet efter sommerferien, hun har allerede lyst til at droppe ud.

Mathilde synes det er lidt svært på gymnasiet i forhold til da, hun gik i folkeskolen.

I weekenderne kan Mathilde godt lide at være sammen med sine venner og hun er bange for, at hvis hun ikke deltager i alt hvad der sker, så vil hun gå glip af en masse og de andre vil synes hun er mærkelig.

Mathilde tænker meget over hvad andre synes om hende, så hun bruger meget energi på sit udseende. Hun synes dog aldrig selv at det er godt nok.

Mathilde er ofte ked af det, trist eller sur derhjemme, og det ender ofte i en masse konflikter.

Hun har et fritidsjob, som hun passer 3 eftermiddage om ugen. Hun kunne tidligere godt lide at gå til gymnastik, men det gider hun ikke i år, da hun føler sig for træt og synes hun har for meget at se til.

Mathilde kan ikke leve uden sin telefon, og hun tilbringer rigtig meget tid på Snapchat, hvor hun har 100-vis af venner, som hun skal opretholde sine streaks med. På Instagram, har hun travlt med at poste billeder af tøj og makeup. Desuden elsker hun at se serier på Netflix og tilbringe tid på sit værelse i mørke.

Der er mange afleveringer og andre lektier på gymnasiet, men Mathilde har meget svært ved at få det lavet, da hun er så sindsygt træt hele tiden.

Hun bekymrer sig rigtig meget om skolen, venner og om fremtiden og har svært ved at falde i søvn om aftenen, pga tanker der fylder hendes hoved. Klokken bliver tit 2.00 inden hun falder i søvn og så er hun vildt træt om morgenen.

Mathilde spiser enten en bolle med pålægschokolade og et glas juice om morgenen, eller også får hun ingenting. Til frokost går hun ofte med kammeraterne hen på tanken, hvor de køber en cola og en fransk hotdog eller en pakke kiks og noget slik.

Til aften laver Mathildes forældre almindelig mad med kød, kartofler eller pasta og lidt grønt. Hun er lidt kræsen men spiser det meste af det der bliver serveret.

Ma​thilde er en fiktiv person, men hun beskriver rigtig godt det billede der tegner sig af rigtig mange unge på diverse ungdomsuddannelser.

 Alt for mange unge dropper ud af deres første og nogen gange også anden ungdomsuddannelse, fordi de simpelthen ikke kan klare presset af lektier i en verden, hvor de helst skal være perfekte i en 12-tals kultur, de skal have arbejde, de skal feste, de lever ofte usundt og vælger motion fra, fordi de føler sig for udmattede.

Angst, depression, stress, selvskade, spiseforstyrrelse ses hos alt for mange og selvværdet ligger ofte på et meget lille sted.

Voksne vil gerne, at de unge på 16, 17, 18 år skal være selvstændige og tage ansvar for deres eget liv. Men disse unge lever i en verden, hvor der er alt for mange valg.

Selvom man er teenager i den ældste ende af skalaen, har man stadig brug for at blive guidet og vi som forældre, skal gå ind og tage styringen, hvis vi oplever, at de ikke selv kan.

Måske sidder du lige nu og tænker, jamen det kan jeg da ikke lave om på nu! Og ja, det kan være svært, hvis du tidligere ikke har blandet dig så meget... og måske har det ikke tidligere været nødvendigt. Men hvis du kan se, at din store teenager er på vej ud på et sidespor, så har du travlt, for det er dit ansvar at guide ham eller hende tilbage på rette spor.

Her har du en checkliste, som du kan starte med, for at undersøge, hvordan du kan hjælpe din teenager med at skabe energi til at kunne gennemføre uddannelse:

• Start med at undersøge, hvor meget din teenager sover - det optimale er mellem 8-9 timer hver nat.
• Skab et overblik over hvilken mad din teenager får i løbet af en dag - i samme forbindelse hvilke drikkevarer og hvor meget er vand?
• Undersøg skærmvaner omkring sengetid.
• Registrer, hvor meget motion din teen får hver dag - det gælder også at cykle i skole.
• Registrer hvordan humøret er.
• Undersøg og om din teenager har nogle bekymringer der fylder meget i hovedet.
• Undersøg hvornår på døgnet din teenager laver lektier.

Der er selvfølgelig rigtig mange flere ting, som du kan registrere og undersøge nærmere, men start her!

Det er vigtigt at du italesætter din bekymring overfor din teenager, så I sammen kan tale om punkterne. Herefter er det vigtigt at sætte små mål, så alle vaner ikke skal ændres på én gang.

Jeg vil anbefale, at det første I handler på er, at skabe en stabil døgnrytme...

Hjælp din teenager, før det er for sent!

Ønsker du sparring og støtte til din teenager? så se nærmere på, om der er noget jeg kan gøre for at hjælpe jer til, at tage det første skridt.

www.teentrivsel.dk